MOSAIK - small header logo
Ofelia plads

Den Frie X Det Kongelige Teater

Foto: Lukas Bukoven

Kunsten bliver rykket tættere på byens borgere og besøgende, men kulturinstitutionen skal arbejde med at synliggøre sit brand for at få det fulde udbytte

Underlige væsner stiger op af en båd ved Ofelia Plads og skaber en performance, der interagerer med de intetanende sommergæster, der tilfældigt er på stedet en lun junidag i København. Det er kunstneren Sarah Sacks performance ”AQUA Drama”, der er rykket uden for Den Frie Udstillingsbygnings mure til Ofelia Plads.

Ofelia plads
Foto: l
Ofelia plads
Foto: Lukas Bukoven

Kultur tilgængelig for flere
I samarbejde med Wonderful Copenhagen har Den Frie Udstillingsbygning og Ofelia Plads, der er en del af det Kongelige Teater, undersøgt potentialet ved at rykke performancekunsten ud i byrummet.

For kulturinstitutionerne handler det i høj grad om at komme ud til flere mennesker, gerne dem, der normalt ikke bevæger sig inden for kulturinstitutionernes vægge. For destinationsselskabet Wonderful Copenhagen ønsker man i endnu højere grad at styrke hovedstaden som en attraktiv kulturdestination, hvor kunst og kultur er allestedsnærværende og tilgængelig.


Lyst til mere kultur
Museer og kulturattraktioner bør lave mere kunst og performance i det offentlige rum, mener 87% af de 133 besøgende på Ofelia Plads, der blev interviewet i testforløbet. 37% svarede, at performancen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” gav dem lyst til at opleve lignende kunstinstallationer og performance, hvilket indikerer, at mere kultur i byrummet kan øge kulturforbruget generelt.

Ofelia plads
Foto: Lukas Bukoven
Ofelia plads
Foto: Lukas Bukoven

Afsender er ukendt
Hvis kulturinstitutionerne bag kunsten og kulturen i byrummet skal have kredit og mere værdi ud af det, så skal de arbejde mere med at synliggøre deres brand som afsender på performancen, viser undersøgelsen. 63% af de adspurgte ved ikke, hvem der stod bag ”AQUA Drama” hverken kunstner eller institution. 70% ved ikke, hvem der driver Ofelia Plads og arrangementerne der, så her har Det Kongelige Teater og Jeudan, der sammen driver pladsen, en opgave foran sig.

Projektet er eksekveret under temaet Connect fra kulturvisionen for Hovedstaden CopenCore. Teamet Connect har som formål at gøre kulturen mere synlig i bybilledet, samt styrke sammenhængen mellem kulturoplevelser i Hovedstaden.

Ved spørgsmål til casen, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.

Projektet er støttet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse