Københavns Kulturkvarter

Københavns Kulturkvarter er en sammenslutning af 16 kulturinstitutioner i indre by der siden 2013 har samarbejdet om at udvikle Slotsholmen som byens kulturelle centrum. Kulturkvarteret rummer Danmarks ældste og mest betydningsfulde kulturinstitutioner samt vigtige demokratiske institutioner, som alle bidrager til fortællingen om København, det danske demokratiske samfund, kultur og levevis.

Ambitionen om et skabe et ”Kulturkvarter” i hjertet af København er over 10 år gammel. Siden 2013 er der blevet tænkt mange gode tanker og udarbejdet flere rapporter, herunder bl.a. en byrumsanalyse af Gehl Architects, ”Slotsholmsalliancen” – et strategisk grundlag for samarbejde samt en strategi for byrums udviklingen af kvarterets af Norrøn Arkitekter.

Men på trods af dette, er ”Kulturkvarteret” endnu ikke blevet forløst. Kompleksiteten er over årene vokset, og man stod et sted, hvor de mange ambitioner, interesser og de uendelige antal muligheder spændte ben for hinanden. 

Udfordring

Hovedudfordringen var at Kulturkvarteret som sådan ikke et kvarter, en destination eller et egentligt sted. Det er en politisk ambition, en abstraktion, et arbejdsfællesskab. De manglede konkrete værditilbud og havde en lav kendskabsgrad.

Der var derfor brug for en handlingsplan med konkrete prioriterede indsatser. Målsætningen var at få en ny fortælling og visuel identitet, en klar struktur for samarbejde, et signaturevent for kvarteret som et tilbagevendende konkret værditilbud og en handlingsplan med tydelige strategiske målsætninger for institutionerne.

Resultater

Der er blevet taget tre skridt mod en løsning på udfordringerne relaterende til manglende kendskab og værditilbud. En klart defineret, handlingsorienteret kernefortælling, baseret på kulturkvarterets allerede omfangsrige materiale; en kendskabsundersøgelse for at undersøge det generelle kendskab til kulturkvarteret; et overblik over kulturkvarterets målgrupper, baseret på data fra Copenhagen Card. Hvortil man foretog en klyngeanalyse, der viste hvilke institutioner som delte flest gæster, for bedre at kunne distribuere i flowet af besøgende.

På baggrund af den nye opdaterede kernefortælling blev det samlende programkoncept ”Kvart i” skabt som kvarterets første fælles værditilbud. ‘Kvart i’ fungerer som den samlede overskrift for (i første omgang) over 75 aktiviteter, som foregik 1. april – 31. maj i Kulturkvarteret. ’Kvart i forår’ blev således en arrangementsrække, som samlede en række aktiviteter under én paraply inspireret af festivaler som bl.a. Golden Days. Herunder blev der udviklet en række produkter: fælles programavis i printversion og til web, pyloner ude i kulturkvarteret der formidlede aktiviteterne, foliering af Københavner bænke rundt omkring i kvarteret som markering af kvarterets område og til at forbinde institutionerne med kvarterets oplevelser (bl.a. via QR-koder på bænkene).

På baggrund af den nye kernefortælling fik Kulturkvarteret strømlinet al deres eksterne kommunikation med bl.a. opdateret hjemmeside, folder med kort over kvarteret samt sociale medier. Epinion udførte en kvalitativ performancemåling af Kulturkvarterets ”Kvart i forår” programformat som bl.a. viste, at Kulturkvarterets nye branding og overblik i kraft af ”Kvart i forår” programrækken har den største appel til turister. Analysens to primære indsigter var:

• Det er oplagt og værdifuldt for byens gæster og turister, hvor det at få overblik og samlet adgang er efterspurgt. Men for lokale og rutinerede kulturbrugere vælges arrangementer efter indhold, ikke geografi, og de savner at opleve en konkret merværdi eller fællesskabsfølelse ud over det, de kender fra hverdagen.
• Hvor de lokale særligt søger kuraterede niche events og anderledes oplevelser, er det for turisterne særligt relevant at gøre koblingen mellem kvarterets institutioner synlig, overskuelig og inspirerende, fx ved hjælp af visuel branding i byrummet og sammenhæng i fælles kommunikation.

Kulturkvarteret står nu med en omfattende viden om hvordan de kan arbejde videre på at tiltrække både flere turister og lokale. På baggrund af projektet udviklede Københavns Kulturkvarter en treårig handlingsplan, så der fremlægger en konkret plan for det fortsatte arbejde med synliggørelsen af kulturkvarteret – som kvarter og destination og sammenhængen mellem dets involverede institutioner.