Wonderful Copenhagen
MeetDenmark logo

Miljømærker & certificeringer

Certificeringer gør jeres bæredygtige arbejde synligt og troværdigt - over for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Her får du hjælp til at vælge, forankre og kommunikere jeres mærker og standarder.

Vesterhavet
Foto: Sofie Hammer

Hvorfor er miljømærker og certificeringer vigtigt for bæredygtigheden?


Certificeringer er mere end symboler – de er dokumentation for, at jeres arbejde med miljø, klima og sociale forhold er systematisk og målbart. Både i offentlige udbud og i kundernes forventninger spiller anerkendte mærkningsordninger en større og større rolle.

Derfor vælger flere mødesteder, hoteller og eventaktører at arbejde med miljømærker og certificeringer som en del af deres strategi. Det giver troværdighed, forpligtelse – og i mange tilfælde adgang til nye samarbejdsmuligheder.

Fordele ved certificeringer
- Øget troværdighed over for kunder og samarbejdspartnere
- Lettere dokumentation til ESG og klimaregnskaber
- Systematik i bæredygtighedsarbejdet
- Styrker branding og markedsposition
- Opfylder krav i udbud og standarder


Sådan kommer I i gang


Hvad skal I overveje i forbindelse med brugen af certificeringer og mærker?

1. Vælg en certificering der matcher jeres behov
Vil I styrke jeres miljøarbejde, hele ESG-indsatsen – eller begge dele? Certificering og mærkning i turismen giver et klart overblik over danske og internationale mærker – opdelt i typer, anerkendelse og formål.

2. Forstå hvad der kræves
Læs kravene på forhånd og undersøg, om I allerede opfylder dele af dem. Mange steder er det muligt at blive forhåndsevalueret – så I ved, hvor langt I er.

3. Skab opbakning internt
Certificering kræver ofte, at I arbejder på tværs af afdelinger. Gør det til en fælles opgave og tydeliggør fordelene – både for gæster, drift og medarbejdere.

Download guide

Certificeringsguide mini 300323 okt 2024.pdf
PDF1.67MB

Forstå og arbejd med certificering i praksis

 

Miljømærker og certificeringer bliver først rigtig værdifulde, når de bruges aktivt, i daglig drift, i dialog med kunder og i ekstern kommunikation.

Nedenfor finder du inspiration til, hvordan virksomheder i turisme- og mødebranchen har valgt, implementeret og brugt certificeringer strategisk. Du får adgang til webinar, oversigter over mærker og konkrete eksempler, du kan lade dig inspirere af – uanset om du er i startfasen eller klar til at udvide jeres nuværende arbejde.

Sæt bæredygtigheden i system

Få styr på governance, rapportering og relationer - og giv kunderne dokumenterede, transparente oplevelser, der skaber værdi for både mennesker og bundlinje.

For mere information kontakt

Lene Midtgaard - Senior Manager – MeetDenmark
Lene Midtgaard LMI

Lene Midtgaard

Senior Manager – MeetDenmark

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Foto: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse