
Kongres
Foto: Øksnehallen
Vores kongresteam tiltrækker store internationale videnkongresser inden for danske styrkepositioner.
Værtskabet af internationale videnkongresser skaber både stor omsætning og stor værdi for danske virksomheder og videnmiljøer inden for kongressernes fagfelter på tværs af landegrænser. Det kræver et bredt samarbejde og en langsigtet indsats at vinde internationale videnkongresser til afholdelse i hovedstaden.
Hvert år udvikler vores kongresteam officielle bud på omkring 100 internationale kongresser og vinder ca. halvdelen til fremtidig afholdelse. Det sker i tæt samarbejde med lokale værter, offentlige og private aktører og i tæt samarbejde med de omkring 140 medlemsvirksomheder i netværket Meetingplace.