25hours Hotels Paper Island

Nyt 25hours Hotels bliver medlem af Meetingplace

Foto: Wonderful Copenhagen

Til juli bliver København et hotel og 128 værelser rigere, når den tyske hotelkæde, 25hours Hotels åbner deres andet hotel i byen. Hotel Paper Island bliver en central del af den nye bydel, Papirøen, som på kort tid er gået fra at være en lukket ø til et af byens mest populære områder.

Hotel Paper Island har netop meldt sig ind i Meetingplace, og i den forbindelse har vi talt med Lisbeth Simonsen, der er Cluster Sales Director hos 25hours Hotels i København.

Q: Kan du fortælle lidt om det nye hotel?  

A: ”Beliggenheden på Papirøen, som tidligere blev brugt som papirlager, deraf navnet Papirøen, ligger perfekt i København, med Københavns centrum direkte forbundet via en fodgænger- og cykelbro, og med Operaen og Operaparken som naboer. Øens symbol har inspireret det svenske interiør-designteam til hotellets design, som skal minde de besøgende om et ophold i et skandinavisk sommerhus. Ligesom sommerhuset, der har været i familiens eje i lang tid, er der også alle mulige specielle detaljer, som er blevet samlet gennem årene.  

25hours Hotels arbejder henimod, at alle hotellerne skal have den grønne nøgle i 2024. Herudover har vi stort fokus på upcycling og genbrug. Vi har flere samarbejder med pop-up stores, der bl.a. producerer tøj og andre tekstiler af brugte eller kasserede duge, dækkeservietter etc. Ydermere arbejder vi i dagligdagen med madspild, ligesom vi passer på naturen og arbejder intensivt med rescue-teams i farvandene.”  

Q: Hvor meget forventer du, at mødedelen kommer til at fylde hos jer?

A: ”På Paper Island findes der tre mødelokaler til henholdsvis 8, 16 og 150 personer. Det store mødelokale på hotellet er faktisk det største i hele 25hours Hotels-kæden, og derfor vil mødedelen have en meget stor betydning for os på hotellet.  

Hos os er der fokus på, at et møde ikke blot er et lokale og forplejning. Alle hoteller er skræddersyet til de omgivelser, vi befinder os i, og ved ethvert møde skal der være plads til alt, om det er kreativitet, ro eller noget helt tredje. 

Q: Hvorfor har 25hours Hotels valgt at åbne jeres andet Københavnerhotel?

A: ”København er stadig et voksende marked, og da muligheden bød sig i det urbane område af København, slog vi til. Det skal være en oplevelse at besøge et 25hours-hotel. Det er vigtigt, når vi vælger at åbne et nyt hotel, at der altid er historie og sjæl i enten bygningen eller området. Her på Papirøen har man valgt det historiske urbane område og samtidig lagt vægt på at fortælle en dansk historie med tanken på danske sommerhuse, ferie og hygge.”

Q: Hvad håber I at få ud af Meetingplace, og hvad ser I af samarbejdsmuligheder med de andre medlemmer?

A: ”Vi er med i Meetingplace, fordi vi ønsker at støtte København som mødeby, og fordi vi ønsker at være en del af et stort netværk med gode kollegaer i branchen, som vi kan inspirere og blive inspireret af.”

 

Læs mere om hotellet.