Science Museerne omfatter Steno Museet og Herbariet i Universitetsparken samt Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg.
UDFORDRINGEN
Museet har, som store dele af kulturlivet, været lukket ned i lange perioder under COVID-19. Et lukket museum betyder ingen gæster og ingen indtjening.
Nedlukningen inspirerede museet til at tænke museumsoplevelsen i en anden kontekst. Der opstod et ønske om at rykke oplevelsen ud af museernes fysiske rammer uden at gå på kompromis med museernes mission om at vække nysgerrigheden på natur- og lægevidenskaber hos flere.
RESULTATER
Science Museernes nye oplevelsesformat består af et science-kit med opgaver, forsøg og vejledning udført i en fælles baggrundshistorie. Derudover er der tilføjet fribilletter i pakkerne. Derved tilbyder museerne gæsterne muligheden for meroplevelse.
Take Away-oplevelsen blev prissat med hjælp fra en prissætningskonsulent og sat til salg for 299 kr. pr. pakke og 500 kr. for to. Salget løb i sommerferien 2021, og i den 8 uger lange periode solgte museerne ca. 200 oplevelsespakker.
Via sociale nyheder kom nyheden om produktet ud til næsten 200.000, og alene på Facebook var der over 10.000 interaktioner på opslagene om Science Take Away.
Med Science Take Away er det lykkedes Science Museerne at skabe en attraktiv oplevelse til den ønskede målgruppe. Hele 75% af de deltagende børn var i alderen 8-11 år, som netop var den målgruppe, produktet var målrettet.
Udover lokale børnefamilier, som Science Museerne allerede havde fat i, tiltrak produktet en ny målgruppe: Børnefamilier i sommerhuse.
Brugeroplevelsen har været overvejende positiv, og produktet har givet deltagerne en social oplevelse for hele familie. Hele 80% svarer i en spørgeskemaundersøgelse, at familien har lavet aktiviteterne sammen på tværs af flere generationer.
Det læringsmæssige indhold mener flere af de adspurgte dog ikke helt rammer målgruppen. Men produktet har stort udviklingspotentiale, og museet arbejder videre med det nye format i Kickstart Kulturturismen 2022.
Ved spørgsmål til projektet, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.
Klik her for at læse om de 16 andre kultur-test-labs og deres løsningsideer.