Karneval

Aalborg Karneval

Foto: Henning Andersen

Nye oplevelsesformater for mindre grupper og karneval i hjemmet

Aalborg Karneval består af en forening der bl.a. afholder Nordeuropas største karneval. Derudover afholder foreningen yderligere International Parade og Børnekarneval, som også er velbesøgte begivenheder.

I Kickstart Kulturturismen har Aalborg Karneval udarbejdet to nye koncepter:

Hjemmekarneval - Et online event, der markerer dagen for karneval. Mange karnevalister fejrede denne dag i form af et karneval i baghaven, som karnevalisterne kunne dele via livestreams eller billeder med hashtag "#hjemmekarneval".

Sommer i Kilden - Et samarbejde med kulturaktører i byen, hvor der blev udarbejdet et program med forskellige aktiviteter i Kildeparken, som forløb over sommeren. 

 

UDFORDRINGEN

Aalborg Karneval er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der typisk deltager omkring 85.000 gæster. Under COVID-19 oplevede Aalborg Karneval udfordringer med restriktionerne, der ikke tillod større forsamler på størrelse med dem, som typisk opstår under Aalborg Karnevals begivenheder. 

Aalborg Karneval måtte derfor udtænke en løsning, hvorpå de stadig kunne holde sig aktuelle og karnevalisterne stadig ville have mulighed for at opleve nogle af Aalborg Karnevals tilbud.

 

PROCESSEN

Aalborg Karneval har i processen arbejdet med at skabe et nyt oplevelsesformat, som består af væsentlig færre gæster (50-100 gæster) via tilmelding. Derudover har Aalborg Karneval undersøgt muligheden for at skabe en videreudvikling af foreningens eksisterende platform, således der kan skabes et overblik over tilmeldte grupper til arrangementerne og en tilgang til formidling af den nødvendige viden til gæsterne.

Aalborg Karneval har ligeledes haft fokus på at skabe arrangementer der tiltrækker flere forskellige målgrupper, således foreningen holder sig relevant for store dele af deres gæster.

 

RESULTATER

Aalborg Karneval tiltrak primært unge til deres Sommer i Kilden-arrangementer i Kildeparken. 44% af deltagerne var mellem 16-29 år. 67% af deltagerne havde fået kendskab til Sommer i Kilden via sociale medier.

Langt de fleste besøgende til Aalborg Karnevals arrangementer, ville gerne deltage i flere af arrangementerne. Her svarede hele 85% at det var sandsynligt eller meget sandsynligt at de ville besøge Sommer i Kilden-arrangementerne igen.

Blandt besvarelserne omhandlende Hjemmekarnevallet, svarede 78% at de afholdt Hjemmekarneval, fordi de savner det klassiske Aalborg Karneval, og 52% svarede at de savnede fællesskabet. 

Stort set alle respondenter svarede at det er meget sandsynligt, at de vil deltage i Aalborg Karneval 2022.

Se casefilm om Aalborg Karneval som Kultur-Test-Lab her:

Læs mere om Kultur-Test-Lab'ets udfordring, løsning og resultater i nedenstående casebeskrivelse. Casebeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med Epinion. 

Ved spørgsmål til projektet, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Læs mere om Kickstart Kulturturismen

Kickstart Kulturturismen
Kickstart Kulturturismen
testlabs
KULTUR-TEST-LABS
Gangbro på SMK med turister
Kulturgæsten rejselyst og præferencer under Covid-19
Webinar
Webinarer: Kulturen under og efter Covid-19