MOSAIK - small header logo
MOSAIK - content header 02

Værktøj: Find jeres kerneudfordring

Foto: MOSAIK

Organisationens kerneudfordring har stor indflydelse på såvel strategi som den daglige drift. Her finder I et værktøj, der kan hjælpe jer til at definere den tydeligere.

Når I formulerer og definerer udfordringer og problemer, vil formuleringen have indflydelse på, hvilke løsninger I finder på i jeres udviklingsproces.

Et tænkt eksempel til at illustrere dette forhold:

I en virksomhed oplevede de lang ventetid og irritation ved elevatoren. Deres første problemformulering lød: ”Elevatoren er langsom”. Og løsningen var: ”Gør elevatoren hurtigere”. Men det krævede mange ressourcer, hvis de f.eks. skulle installere en helt ny elevator eller opgradere motoren på den nuværende. På baggrund af observationer og interview af de ventende opdagede man, at kerneudfordringen i virkeligheden var: ”Ventetiden er irriterende”. Derfor var løsningen i stedet: ”Få ventetiden til at virke kortere”, og problemet blev løst med spejle og musik i venteområdet.

 

Hvad er kerneudfordringen?

 

Problemer består af flere lag (overfladiske symptomer, reelle problemer, kerneudfordringen), og der er størst potentiale i at arbejde med kerneudfordringen.

MOSAIK - find kerneudfordringen

Foto:MOSAIK

Når I skal definere jeres kerneudfordring, er det vigtigt, at I forsøger at se jeres udfordring fra andre perspektiver. Spørg jer selv, hvad udfordringen kan være et symptom på? Eller sæt tid af til at brugerteste jeres udfordring med f.eks. observationer eller interview af de personer, der er involveret i udfordringen.

 

Øvelse: Definér jeres kerneudfordring

 

  • Tid: 30-45 min.
  • Personer: 2+
  • Materialer: Pen, nedenstående skema og evt. post-its.

 

I forbindelse med Kickstart Kulturturismen har konsulenthuset Implement lavet denne skabelon til at få defineret kerneproblemet.

Sæt jer sammen i jeres arbejdsgruppe og tal om jeres vurdering af problemerne og jeres målgruppes oplevelse. Brug skabelonen til at rammesætte jeres nuværende situation og kortlægge jeres antagelser om kulturgæsternes oplevelser.

Når I har defineret jeres kerneudfordring, kan I begynde at arbejde med at løse udfordringen og gå fra problem til mulighed.

Læs også

MOSAIK - content header 02
Værktøj: Fra problem til mulighed
MOSAIK - content header 03
Guide: Sådan arbejder du med brugertest - og derfor skal du gøre det
MOSAIK - content header 03
Guide: Vælg den rigtige interviewform
MOSAIK - content header 03
Guide: Det gode spørgeskema