
Guide til miljøcertificering og -mærkning
Få et større kendskab til certificeringer og miljømærkninger, der er særligt relevante for arbejdet med bæredygtighed i turismebranchen.
Certificeringer og miljømærker kan bruges til at skabe struktur og opsætte nye mål for virksomheders arbejde med bæredygtige tiltag.
For at hjælpe jer på vej i processen, har vi udarbejdet en certificeringsguide. Guiden henvender sig til organisationer og virksomheder, som overvejer at arbejde med miljøcertificeringer og -mærker.
Certificeringsguiden giver blandt andet eksempler på, hvilke miljøcertificeringer og -mærkninger, der er relevante for virksomheder i turismebranchen og beskriver, hvordan de kan bruges til at synliggøre jeres indsats.
Guiden er udviklet i regi af Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Guiden er en videreudvikling af Destination Fyns guide om samme emne.