MeetDenmark logo
MellanieGandø_UIA2023-4.jpg

Forstå fremtidens mødekrav

Foto: Mellanie Gandø

Følg branchens retning mod ansvarlige, inkluderende og bæredygtige mødeoplevelser.

Derfor er det vigtigt


Mødekøbere stiller i stigende grad krav til bæredygtighed, men de er ikke altid klædt på til det. Ifølge MeetDenmarks mødekøberanalyse fra 2025 stiller hele 76 % af mødeplanlæggere krav til bæredygtighed ved indkøb af konferencer og events. 

Men mange mangler viden og sikkerhed i deres kravstilling:

- 33 % føler sig i lav grad rustet til at stille krav om miljø og klima. Kun 29 % føler sig godt klædt på.
- Når det gælder social bæredygtighed, er 39 % i lav grad forberedt, mens 28 % føler sig godt rustet.

Samtidig oplever 41 % af mødekøbere, at leverandørerne i mindre grad kommunikerer klart om deres bæredygtige tiltag. Kun 27 % mener, at kommunikationen er god.

Budskabet er klart: Der er stor efterspørgsel, men også usikkerhed. Det skaber en vigtig mulighed for jer som venue, hotel eller eventarrangør: Hjælp kunderne med viden og vejledning og gør bæredygtighed til en del af jeres service.

 

Hvad efterspørger kunderne?

Analysen viser tydeligt, hvilke områder der er i fokus.

Top 5 kravområder:
1. Mad og drikke / forplejning
Det mest efterspurgte område er forplejning. Her stiller 92% krav inden for miljømæssig bæredygtighed.
Læs mere om hvad I kan gøre indenfor Mad & drikke.

2. Miljømærker og certificeringer
54% kræver, at leverandører har miljømærker eller certificeringer.
Dette er stigende fra tidligere år.
Læs mere om hvad I kan gøre indenfor Miljømærker & certificeringer.

3. Særlige kosthensyn (social bæredygtighed)
91% stiller krav til forplejning, der tager hensyn til fx allergier, religion eller livsstil.

4. Vegetarisk forplejning
62% er positivt stemt over for udelukkende vegetarisk mad. 
Bestilles især ved efterspørgsel fra deltagere eller ledelse.

5. Virksomhedens interne overbevisning og politik
63% motiveres af en grundlæggende overbevisning om, at bæredygtighed er det rigtige.
41% nævner en klar bæredygtighedspolitik som drivkraft.
Dette er ikke et kravområde, men en vigtig motivationsfaktor bag efterspørgslen.

 

Tre gode råd til jer

 

1. Gør bæredygtighed synlig og tilgængelig
Kunderne vil gerne vælge grønt - men de skal kunne forstå og se, hvad I gør. Kommunikér klart og ærligt om jeres tiltag i tilbudsmateriale, på hjemmesiden og i dialogen.
Læs mere om Klar kommunikation.

2. Tilbyd fleksible og inkluderende madløsninger
Mad og drikke er det mest efterspurgte område – både miljømæssigt og socialt. Gør det grønne valg let: plantebaseret som default, kød som tilvalg. Det sparer CO₂ og skaber tilfredshed.
Læs mere om Mad & drikke.

3. Hjælp kunderne med at stille krav
De fleste føler sig usikre. Gør det let for dem: Tilbyd vejledning, guides eller skabeloner, som de kan bruge i deres egen organisation. Det styrker relationen - og jeres troværdighed.

 

Derfor er det også god forretning


Innovation: Kravene fra kunderne åbner døren til at udvikle nye produkter og services.

Positionering: I skiller jer positivt ud ved at tilbyde dokumenterede, bæredygtige løsninger.

Værdi: I møder en reel efterspørgsel og skaber samtidig positiv effekt for klima og samfund.

At forstå fremtidens mødekrav er ikke kun en mulighed, men en nødvendighed for at skabe varig værdi og positive effekter for både kunder og lokalsamfund.

 

Bag om analysen
 

Undersøgelsen er udarbejdet af MeetDenmark i samarbejde med Optimeet og gennemført i perioden 9. januar – 20. februar 2025. Den bygger på svar fra 212 mødeplanlæggere, hvoraf knap halvdelen kommer fra virksomheder med mere end 250 ansatte.

Lene Midtgaard LMI
For mere information kontakt

Senior Manager – MeetDenmark

lmi@woco.dk