Hadler DMC

Hadler DMC melder sig ind i Meetingplace

Foto: Hadler DMC

Det erfarne bureau Hadler DMC har netop meldt sig ind i Meetingplace igen. Vi har i den forbindelse talt med grundlægger og direktør, Bent Hadler, om bureauets virke og dets fremtidige forventninger til Meetingplace.

Q: Fortæl lidt om Hadler DMC og hvilke produkter I byder ind med?

A: Med over 40 års erfaring som DMC og Eventvirksomhed, kan vi stadig overraske vores kunder, ikke mindst da vi har oplevet rigtig mange ting, der virkede - og ikke virkede. Vi beskæftiger os primært med Incentives og events, men tager os også gerne af møder, logistik og andre services for de mange kongresgrupper, der kommer til Danmark. Derudover har vi haft stor succes med at betjene automobilbranchen med helt store events og sportsverdenen indenfor bl.a. fodbold og ishockey.

Q: Hvorfor har I valgt at blive medlem af Meetingplace?

A: Jo flere der råber samtidigt – jo større er sandsynligheden for at blive hørt. Et samlet erhverv i byen vil altid have en effekt på opmærksomheden, og derfor er vi med. Vi har faktisk været medlem i mange år, indtil Corona tvang os til at skære ned på alle aktiviteter inklusive Meetingplace, men nu er vi med igen. Gode kolleger kan man ikke få nok af!

Q: Hvor ser I oplagte muligheder for at samarbejde med andre Meetingplace-medlemmer?

A: Vi samarbejder i dag med en lang række af de andre medlemmer indenfor transport, F&B, hoteller og andet og har gjort dette i adskillige år, men der dukker helt sikkert også nye muligheder op.

Q: Er der nyt i pipeline fra Hadler DMC, eller nævneværdige trends i markedet med relevans for netværket og hovedstadens mødeproduktportefølje, som I ønsker at gøre opmærksom på?

A: Der har igennem de seneste år, qua begrænsede budgetter, været en tendens til at flere og flere af de ydelser, som den enkelte qualifier eller gæst skulle nyde godt af, er blevet tilvalg, som de selv skal betale for. Det har givet lidt udfordringer med adskillige platforme og bookingsystemer, der har skulle køre bilateralt.  

Bent Hadler kan i øvrigt kontaktes på mobil: (+45) 4111 1026 / e-mail: BHA@Hadlerdmc.com