Innovation og erhvervsudvikling er et vigtigt fokus for Wonderful Copenhagen, da vi ser et stort behov for at udvikle nye produkter og skabe de løsninger, der gør, at København kan hæve sig over konkurrenterne. Det arbejde faciliterer vi gennem skiftende udviklingsprojekter, hvor vi udvælger og støtter gode projekter og afsøger relevante problemstillinger.
Med vidensdeling, inspiration og sparring arbejder vi for at styrke både eksisterende og nye levenrandører. Vi har et særligt fokus på digitale løsninger, der er skalerbare og som forbedrer besøget til hovedstaden for turisterne.
Arbejdet med at skabe innovation i dansk turisme sker lige nu i regi af projektet Kickstart Innovationen, som i høj grad læner sig op af vores netop afsluttede projekt TourismX, og de erfaringer vi tog med fra dette nationale projekt.