Nyt AI-værktøj skal lette kongresdestinationernes arbejde med at finde forskerværter
Når danske kongresdestinationer vil tiltrække internationale kongresser, er det centralt at finde en forsker til at stå i spidsen for buddet. MeetDenmarks nye AI-værktøj gør det lettere at finde potentielle forskerværter med central placering i den videnskabelige forening bag kongressen.

Når de danske destinationer byder på internationale kongresser, så er de typisk afhængige af at finde en relevant og anerkendt dansk forsker, der kan indtage rollen som vært. Det arbejde er nu blevet meget lettere. Christian Hendriksen, der er AI-ekspert og lektor ved CBS, har udviklet et AI-værktøj for MeetDenmark, hvor man kan søge efter forskere fra de danske universiteter og universitetshospitaler, der har en central placering i internationale videnskabelige foreninger. Når man har fundet den rette forskervært, bliver det nemmere at vinde kongressen til byen.
Hvis man eksempelvis søger efter Academy Of Business’ årlig kongres, fremgår det af værktøjet, at der er en forsker på CBS, der er involveret i konferenceplanlægningen, og som det derfor kan være relevant at tage fat i, hvis man er interesseret i at byde. Værktøjet har pt. samlet over 1.300 potentielt relevante forskere mv. i en database, og flere kan komme til, da den løbende opdateres.
Man skulle umiddelbart tro, at man bare kunne få ChatGPT eller en anden sprogmodel til at lede efter danske forskere på de internationale foreningers hjemmesider. Men så simpelt er det langt fra.Christian HendriksenAI-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School
”Det har været en super spændende, men også udfordrende opgave”, siger Christian Hendriksen. ”Man skulle umiddelbart tro, at man bare kunne få Chatgpt eller en anden sprogmodel til at lede efter danske forskere på de internationale foreningers hjemmesider. Men så simpelt er det langt fra. Der er tusindvis af forskere og foreninger der skal matches, og det kræver et kæmpe arbejde. I nogle tilfælde måtte jeg sætte en mindre hær af AI-agenter op der kørte flere dage i træk for at finde og bekræfte dataen. Med moderne AI-redskaber kræver det også at man sætter sine egne små AI-drevne organisationer op som så tjekker og retter data. At få det sat op og gjort robust har været en spændende men også stor opgave.”
”Samtidig har opgaven illustreret hvor hurtigt AI-udviklingen går. I dag kan modellerne levere langt mere pålidelige informationer, end de kunne for bare tre måneder siden, da jeg startede på opgaven”, siger Christian Hendriksen, der i øvrigt fortæller, at opgaven rummer så interessante perspektiver, at han forventer at kunne bruge den som case for nogle af de studerende på CBS.
Projektet er finansieret med støtte fra FL25-reserven.

Morten Solgaard Thomsen
Senior Manager – MeetDenmark
mobile+45 40244852
