EM i fodbold, World Pride og Eurogames samt VM i kano og kajak. København står overfor en historisk spændende event-sommer med aktiviteter i arenaer, på gader og stræder og såmænd også i havnen.
Events som kan være med til at kickstarte turismen, hvis smittesituationen tillader det. Det har krævet mange års planlægning og dedikeret budarbejde at tiltrække disse events. F.eks. ligger valget af København som værtsby for næste års EM-slutrunde helt tilbage i 2014.
Wonderful Copenhagen har nu fået produceret en ny film om København som event-by, der skal markedsføre København overfor idrætsforbund og rettighedshavere for at understøtte arbejdet med sikre, at byen også i fremtiden kan byde velkommen til store internationale begivenheder. Events, der tiltrækker internationale besøgende, skaber opmærksomhed om København i udlandet og bidrager med store oplevelser og en festlig stemning for de mange københavnere og danskere, der deltager events i hovedstaden.