
Er du og din virksomhed interesseret i at styrke jeres bæredygtighedsindsats i form af en certificering?
Nu er der hjælp at hente hos Wonderful Copenhagen, som inviterer til en række individuelle forløb, hvor interesserede turismevirksomheder kan få hjælp til at nå hele vejen i mål med at opnå en certificering.
Bæredygtighed er både et parameter i den internationale konkurrence og et vigtigt element i genopretningen af hovedstadens turisme. Derfor er det en strategisk prioritet for Wonderful Copenhagen at bidrage til, at flere virksomheder i hovedstadens turismeerhverv får en relevant bæredygtighedscertificering. Nu inviterer vi til en række individuelle forløb, hvor interesserede turismevirksomheder kan få hjælp til at nå hele vejen i mål med at opnå en certificering. Som led i forløbet vil der være ressourcer afsat til hele processen frem mod en certificering, inkl. skræddersyet rådgivning.
Ansøgninger om certificeringsforløb - ÅBENT FOR ANSØGNING
Det er nu muligt at indsende en ansøgning om et certificeringsforløb.
Ansøgningsfrist er 5. april 2023 inden kl. 12.00
Hvem kan søge?
Det kan alle virksomheder, der arbejder med turisme i hovedstaden. Det vil fx sige, hoteller, eventbureauer, restauranter, venues, transportaktører etc.
Hvordan kan man søge?
Udfyld nedenstående ansøgningsskemaet, hvori jeres virksomhed kort skal beskrive jeres interesse for at opnå en bæredygtighedscertificering, hvor I står i forhold til jeres bæredygtighedsarbejde i dag samt relevante kontaktoplysninger. Vi vil hurtigst muligt kontakte jer hurtigst muligt for et afklaringsmøde mhp. hurtig opstart af et certificeringsforløb med en relevant rådgiver.
Ansøgning om certificering - klik her
Hvilke certificeringer kan man få hjælp til?
Det afhænger af virksomheden. Det skal dog være en certificering, der er knyttet til bæredygtighed, miljøledelse eller lignende, der er verificeret af 3. part, og der dækker din virksomheds drift.
Hvis I som virksomhed allerede nu ved, hvilken certificeringsordning I ønsker, kan dette noteres i ansøgningen. Er I i tvivl om hvilken certificering, der passer jeres virksomhed, kan dette afklares gennem et indledende møde, hvor der afdækkes mulige certificeringer.
Hvad kræver det af mig og min virksomhed?
Det kræver først og fremmest, at du er motiveret for at arbejde systematisk med bæredygtighed i din virksomhed og er interesseret i at få en certificering.
Mere praktisk kræver det, at du kan sætte tid af til et rådgivningsforløb. Hvor meget tid vil variere fra virksomhed til virksomhed. Desuden kræver det, at I har et dansk CVR-nummer og leve op til statsstøttereglerne om ikke at have modtaget mere end 200.000 € i offentlig støtte inden for de seneste 3 regnskabsår.
Guide til miljøcertificering- og mærkning
Få inspiration til at komme i gang med jeres certificeringsarbejde i nedenstående certificeringsguide udviklet af Destination Fyn.
Certificeringsindsatsen er en del af projektet Sustainable Choice CPH, der har en bred kreds af partnere bag, og som er forankret i Wonderful Copenhagen. Certificeringsindsatsen eksekveres i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Danmarks Restauranter og Caféer og HORESTA. Sustainable Choice CPH er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Foto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Kontakt
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Manager - Sustainability
Mobil: | +45 51 96 27 23 |