Fem udvalgte kultur- og oplevelsesaktører skal under projektet være test-lab for innovative løsninger målrettet kulturgæsten. Løsningerne skal testes af og evalueres i efteråret og vinteren 2021.
Kongernes samling inkluderer Rosenborg, Amalienborg og Koldinghus. Museerne samler historien om det danske kongehus fra Christian 4.s regeringstid og frem til i dag.
Copenhagen Photo Festival er Nordens største fotofestival, med mere end 30 forskellige udstillinger fordelt rundt på gallerier, museer og kunstinstitutioner i København.
3DaysofDesign er en årlig international designfestival i København, der fungerer som showcase for talenter indenfor design, lys, møbler, livsstil og interiør. Festivalen indeholder en række udstillinger samt over 200 events, der forløber over tre dage.
Dansk Arkitektur Center (eller DAC) er lokaliseret i den kendte bygning BLOX ved Københavns havn. DAC beskæftiger sig med formidling af arkitektur, design og bykultur igennem udstillinger, events, podcast, mm.