MOSAIK - small header logo
Museum Jorn

JORN

© VisitAarhus
Foto: Jesper Maagaard

JORN sætter fokus på på formidling allerede-eksisterende bæredygtighedsinitiativer.

Ved projektets start havde Museum Jorn et begrænset fokus på bæredygtighed i deres formidling, men ønskede at undersøge, hvordan museet som kulturaktør kan bruge sin stemme til at sætte bæredygtighed på dagsordenen.

Udfordring

Udfordringen bestod for Jorn i at etablere sig som platform for bæredygtighedstænkning. Museet manglede en generel strategi og en forestilling om konkrete tiltag, samt en handlingsplan for deres effektuering. Udfordringen er således todelt: først et spørgsmål om hvad dernæst et spørgsmål om hvordan.

For Jorn, viste det sig primært at være et formidlingsproblem: et spørgsmål om at synliggøre allerede-eksisterende forbindelser, og vise hvordan de spiller ind i et bæredygtighedsperspektiv.

Løsning

I samarbejde med konsulentbureauet Urban Goods har museet udarbejdet en række forslag til, hvordan bæredygtige initiativer kan tænkes ind i både drift og formidling. Eksempler herpå er upcycling af gamle møbler samt etableringen af et område med mikrogrønt, der fungerer både som kunstværk og som ingrediens i museets café. Disse tiltag har skabt en håndgribelig kobling mellem kunst, bæredygtighed og gæstens oplevelse – og samtidig givet museet en oplagt anledning til at kommunikere den grønne dagsorden på nye måder.

En vigtig indsigt for museet er, at der i mange udstillinger allerede findes elementer, som kan kobles til bæredygtighed. Når denne sammenhæng kommunikeres, kan den inspirere gæsterne uden at overskygge kunstens primære fokus.

Projektet har inspireret museet til fremadrettet at arbejde mere systematisk med bæredygtig formidling. Det har øget både lysten og engagementet i den grønne omstilling – bl.a. i arbejdet med Green Attraction-certificeringen. Samtidig har projektet vist, hvordan bæredygtighed kan blive et aktiv i museets brand og differentiering, og hvordan kunst kan være et stærkt redskab til at engagere publikum i klima- og miljøspørgsmål.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse