Hvordan sikrer vi den nødvendige udvikling i dansk turisme?

Hvorfor er der brug for at styrke innovation og iværksætteri i dansk turisme?

"Hvis Danmark skal forblive en attraktiv destination og stå stærkt i konkurrencen om de internationale turisters gunst, så skal der investeres i udvikling af de danske turismevirksomheder og -produkter. Flere undersøgelser har således vist, at innovationsgraden og -niveauet for turismeerhvervet er lavere end i mange øvrige erhverv, og at turismeerhvervet særligt har et efterslæb på produkt- og procesinnovation.

Regeringen anerkender også dette behov i den nye nationale turismestrategi. Strategien har blandt andet et udviklingsspor, der fokuserer på styrkelse af dansk turismes konkurrenceevne og produktivitet ved digitalisering og overførsel af teknologier fra andre brancher. Et andet udviklingsspor i den nationale turismestrategi er at skabe bedre muligheder for turisme-startups samt at styrke udviklingen af en mere vækstorienteret kultur, hvor også eksisterende turismevirksomheder tilskyndes til innovation og digitalisering".

Hvordan har man konkret gjort for at styrke innovation og iværksætteri i dansk turisme?

"At styrke innovation og iværksætteri i turismen kræver et stærkt økosystem, hvor iværksættere, etablerede turismevirksomheder, vidensinstitutioner og destinationsselskaber samarbejder. Men et stærkt økosystem kommer desværre ikke af sig selv. Blandt andet fordi mange etablerede turismevirksomheder har været (og fortsat er) hårdt ramt af pandemien og derfor er travlt optagede af driften. Og fordi iværksættere fra andre brancher ofte ikke er opmærksomme på turisme som et muligt marked.

Hub for Innovation in Tourism blev skabt for at styrke økosystemet for iværksættere i dansk turisme og fungere som samlet indgang for starts-ups, etablerede virksomheder og uddannelsesmiljøet indenfor turisme. Hubben har blandt andet gennemført en lang række accelerationsforløb for iværksættere, der har udviklet nye digitale og/eller mere bæredygtige løsninger af relevans for dansk turisme. Som eksempel inden for erhvervs- og mødeturismen kan fx nævnes startup-virksomheden Crowdbook, der har udviklet en løsning til digital mødebooking. Gæsten definerer sit eget møde på venuets hjemmeside, får pris med det samme og kan sende forespørgsel, lave forhåndsreservation eller booke direkte. Og opfølgningen sker automatisk.

På accelerationsforløbene har iværksætterne fx fået viden om turismemarkederne og værktøjer til at skalere deres startup. De har fået kompetencer til at lave en MVP (Minimum Viable Product), der kan hjælpe dem hurtigere og bedre ind på markedet. De har haft adgang til sparring fra mentorer, forretningsudviklere og eksperter inden for forskellige områder som for eksempel pitch-træning, prissætning, ’experience design’, ’no code’ og meget mere. Men mindst lige så vigtigt, har deltagerne fået adgang til en unik turismefaglig viden – herunder MeetDenmarks medlemsdestinationer (VisitAarhus, Destination Nord, Destination Fyn og Wonderful Copenhagen) og deres netværk hos etablerede erhvervsturismevirksomheder som for eksempel hoteller, venues, møde- og kongresplanlæggere osv. Nogle af de startups som har deltaget i accelerationsforløbene kan ses her.

Hubben har også afholdt en række udviklingsforløb (såkaldte Challenges) for studerende på danske universiteter. Formålet har blandt andet været at give studerende, der har lyst til iværksætteri, interesse for turismen som et stort og spændende marked".

Hvad er perspektiverne fremadrettet, nu hvor HIT-projektet slutter?

”I Hub for Innovation in Tourism påbegyndte vi arbejdet med at skabe bedre muligheder for turisme-startups samt at tilskynde eksisterende virksomheder til innovation og digitalisering. Og selvom afstanden mellem iværksættere og det etablerede turismeerhverv stadig er stor, er der tegn på et spirende økosystem for turismeiværksættere. Altså en organisatorisk ramme, der arbejder for at dyrke iværksætteriet og udviklingen af nye løsninger målrettet vores branche og som driver og koordinerer en udvikling mod et tættere samspil mellem iværksætterne og de etablerede turismevirksomheder.

Erfaringerne er, at der i andre brancher findes mange iværksættere, som efter en introduktion til turismen ser et stort potentiale. De opdager, at den løsning, de har udviklet, også kan adressere aktuelle udfordringer i turismen. Dermed kan turismen være netop det marked, som kan sætte deres startup på vækstsporet. Således var kun 16 % af de deltagende virksomheder i HIT-projektet fra ’traditionelle’ dele af turismebranchen, mens hovedparten beskæftigede sig med produkter og service inden for fx IT og handel. Et eksempel er startup-virksomheden Flow Loop, som har udviklet en bruserløsning, som genanvender 80 % af vandet og sparer 70 % energi. Tidligere koncentrerede Flow Loop sig primært om svømmehaller og fitnesscentre. Efter de gennem HIT ’opdagede’ turismen som marked, har de udviklet en ’go-to-market’ strategi og sælger nu deres bæredygtige bruser-løsning til overnatningssteder.

Et stærkt blivende økosystem for innovation og iværksætteri i dansk turisme skabes (desværre) ikke på to år. Partnerne bag HIT-projektet har derfor søgt finansiering til at bygge videre på erfaringerne. Et evt. nyt projekt kan for eksempel fokusere på, at nye iværksættere fra både turismen og andre brancher får adgang til viden og kompetencer, som åbner døre på turismemarkedet. Der skal også sættes yderligere fokus på det store potentiale, som findes på universiteterne for at styrke ’pipeline’ af potentielle nye iværksættere fra videnmiljøerne. Ligeledes er det centralt, at man løbende arbejder med at styrke kontakter og netværk mellem etablerede turismevirksomheder og startups. Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at partnerne bag HIT-projektet finder et økonomisk bæredygtigt setup for videreførelse af Hub for Innovation in Tourism, så økosystemet for innovation i dansk turisme ikke visner væk efter de offentlige projektmidler udløber".