EU’s emballageforordning (PPWR) og de danske regler om udvidet producentansvar (EPR) stiller nye krav til virksomheder i erhvervs- og mødeturismen. For mange er reglerne forbundet med usikkerhed - særligt om, hvornår man har producentansvar, og hvordan kravene skal håndteres i praksis.
Hvorfor er det vigtigt?
De nye krav om producentansvar og emballage betyder, at flere virksomheder skal registrere, indberette og betale og fejl kan blive dyre.
Hvad er første skridt?
Afklar om din virksomhed har producentansvar - brug beslutningstræet i værktøjet nedenfor, og få hurtigt overblik over dine forpligtelser.
Hvad er næste skridt?
Registrér dig korrekt, kortlæg din emballage og kom i gang med indberetning - brug værktøjet som trin-for-trin guide.
Se også webinaret, hvor både reglerne og værktøjet gennemgås.
Om værktøjet
Værktøjet er udviklet i tæt samarbejde med branchen og bygger på interviews med både virksomheder og brancheorganisationer.
Værktøjet indeholder blandt andet:
- En kort og visuel guide til EPR og PPWR
- Beslutningstræ, der gør det nemt at vurdere producentansvar
- Scenarier målrettet hoteller, venues, PCO’er og servicevirksomheder
- Overblik over registrering, tilmelding, indberetning
Værktøjet er tænkt som et praktisk redskab, der kan bruges direkte i hverdagen - uanset virksomhedens størrelse og rolle i værdikæden.
Vil du vide mere?
MeetDenmark deler løbende viden og opdateringer om arbejdet med bæredygtighed i erhvervs- og mødeturismen.
Følg os på LinkedIn og tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret.
Gør mødestedet bæredygtigt
Fra menu til materialer: Find guides, cases og værktøjer, der reducerer klima- og miljøaftrykket for bygning, forplejning, leverandører og affald.








