Wonderful Copenhagen
MeetDenmark logo

FL24-Turismereserven: Styrket erhvervs- og mødeturisme

MeetDenmark har modtaget en projektbevilling fra FL24-Turismereserven (2024-2027) mhp. at styrke erhvervs- og mødeturismens bidrag til bæredygtig vækst i dansk turisme samt innovation, internationalisering og vækst inden for danske erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner.

MDK
Foto: Lukas Bukoven

Projektets overordnede mål er:

  • At styrke erhvervs- og mødeturismen uden for de store byer - bl.a. med udgangspunkt i lokale erhvervsmæssige styrkepositioner samt kompetenceudvikling.
  • At tiltrække flere internationale videnskabelige kongresser inden for danske styrkepositioner samt bidrage til, at danske kongresværtskaber i højere grad anvendes som instrument til innovation og udvikling inden for dansk erhvervsliv og forskning.

Mødeturismen uden for de store byer

I projektet udarbejdes en markeds- og potentialeanalyse for hver af foreningens medlemsdestinationer samt en national overligger, som ser på tværs. Analyserne skal fremlægge konkrete anbefalinger til de respektive medlemsdestinationer og for udviklingen af Danmarks internationale konkurrenceevne inden for mødeturismen uden for større byer. 

Markeds- og potentialeanalyserne skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af en strategisk handlingsplan for udviklingen af mødeturismen på hver medlemsdestination. Dermed bliver handlingsplanerne udgangspunktet for medlemsdestinationernes arbejde med produkt- og partnerskabsudvikling mv. de kommende år. Læs mere her

Kongresturisme i storbyerne

MeetDenmark vil via projektet sætte endnu mere fart på tiltrækning af internationale videnskabelige kongresser inden for danske styrkepositioner og sikre, at de danske kongresværtskaber i størst mulig grad bidrager med innovation og udvikling af dansk erhvervsliv. 

I dag begrænses antallet af afgivne bud på de fire danske kongresdestinationer primært af manglende ressourcer (fremfor manglende muligheder i markedet). Samtidig medfører markedsfejl, at stort set ingen enkeltstående privat aktør har ressourcer, kompetencer og incitament til at varetage de årelange og komplekse budprocesser. 

Projektet vil derfor bidrage til at øge antallet af bud på udvalgte kongresser, der vurderes at kunne skabe den største værdi for både erhvervsliv og lokalsamfund på destinationen. Buddene skal indeholde såkaldte legacy-elementer mhp. at sikre den bredere erhvervs- og samfundsmæssig værdiskabelse.

De fire storbydestinationer, der byder på kongresser, vil endvidere benytte det bredt funderede budarbejde og fokus på bredere værdiskabelse til at arbejde for etablering af flere systematiske samarbejder med relevante lokale/nationale/private aktører og at igangsætte en dialog om mulighederne for en styrket private/ekstern medfinansiering.

MeetDenmarks sekretariat vil sikre opsamling og formidling af erfaringerne på tværs - herunder til øvrige danske destinationer, der har kapaciteten til kongresværtskaber, og som ønsker at investere i indsatsen fremadrettet.

Vil du vide mere?

Udforsk vores temaer herunder, og bliv klogere på vores indsatser inden for kongresser, møder og FL25-Turismereserven.

Peter Dyhr Andreassen - Head of Secretariat – MeetDenmark
Peter Dyhr Andreassen PDA

Peter Dyhr Andreassen

Head of Secretariat – MeetDenmark