Meetingplace byder nyt medlem AV Center velkommen
Den danske AV-leverandør, AV Center Rental A/S, har netop meldt sig ind i Meetingplace-netværket. I den forbindelse har vi talt med virksomhedens salgschef for udlejning, Johnny Bo Larsen, om hvad AV Center har af forventninger til netværket.
Kan du fortælle lidt om jer og jeres produkt?
”AV CENTER Rental A/S er en ejerledet virksomhed som har været i markedet siden 1997. Vi er en del af AV CENTER-koncernen med 5 lokationer over hele landet og ca. 180 ansatte. Vi har en meget stærk position i markedet og er blandt andet foretrukken AV-leverandør hos en lang række hotelkæder. Dermed har vi en bred viden om og erfaring med at levere skræddersyede løsninger i både større og mindre lokaler. Vi er en turn-key leverandør af løsninger med teknik, scenografi, content og projektledelse.”
Hvorfor har I valgt at melde jer ind i Meetingplace?
”Vi ser et stort potentiale i samarbejdet med Meetingplace og ser frem til at bidrage i det allerede veletablerede netværk som findes her.
Hvad ser I af mulige samarbejder med andre medlemmer?
”Vi samarbejder allerede med en del af medlemmerne i Meetingplace, men ser vores medlemskab som en styrkelse af eksisterende relationer og en god mulighed for at udbygge netværket.”
Har I nogle spændende nyheder eller andet, som I gerne lige vil nævne?
”Vi har specialiseret sig i udvikling, design og visualisering af opbygninger til kongresser, sport shows, koncerter, award shows, messer ect. Vores grafiske afdeling udarbejder i 3D målfaste grafiske oplæg, som giver vores kunder en mulighed for at danne sig et visuelt overblik af de tekniske løsninger, vi tilbyder. What you see, is what you get.”