Bike, Bike bridge, cycling

Er du vores nye frivillige cykelambassadør?

31.5.2022
Foto: Daniel Rasmussen

Har du, din forening eller virksomhed lyst til at vise København og hovedstadsregionen frem for turister og borgere på cykel? Så er det måske lige netop jer, vi har brug for til vores kommende cykelambassadørkorps.

Vi søger til første fase af projektet 1-2 lokale cykelambassadører. Til ambassadørrollen i pilotprojektet forventes det, at du, i samarbejde med Wonderful Copenhagen, vil stå for at arrangere et cykelkoncept, hvor borgere og turister kan deltage. Og efterfølgende dele din viden og erfaring med os.

Cykelambassadørkorpset igangsætte i to faser.

Fase 1.

Hovedstaden er i forvejen kendt for sin cykelkultur, og denne sommer kommer der ekstrastort internationalt fokus på netop vores cykelkultur i forbindelse med Tour de France Grand Départ i København. Derfor lancerer vi første fase af projektet netop omkring den store, internationale cykelevent i København og fokus vil være på motionscyklisten.

Vi leder i første omgang efter en ambassadør der på den ene eller den anden måde er motionscyklist indenfor fx landevejscykling, mountainbike eller noget helt tredje.

Vi forestiller os, at du som cykelambassadør er en engageret og passioneret motionscyklist, med et godt (cykel)netværk, og at du frem for alt vil synes, det kunne være sjovt at bidrage til udviklingen af København som cykel by.

Et cykelkoncept er til fri fortolkning, men vil blandt andet blive vurderet ud fra hvor i høj grad det omfavner lokal og turister, samt tilknytningen til Tour de France Grand Départ.

Præsenterede cykelkoncepter skal også tage højde for at piloten skal kunne finde sted i ugen op til Tour de France Grand Départ D. 1. Juli.

Relevant information om ansøgning til fase 1, som kriterier og format, kan man høre mere om på informationsmøde den 3. juni kl. 12.00-12.30. Informationen vil også efterfølgende være tilgængelig på Wonderful Copenhagen hjemmeside. Hvis interesseret i at deltage på informationsmødet send venligst en mail til Marie Elbæk Schjeldal på  mel@woco.dk

Fase 2.

Hovedstadens cykelkultur er især kendt for sine hverdagscykelister og i projektets anden fase, vil vi ud over motionscyklister, også åbne op for koncepter der omhandler kultur- og hverdagscyklisme.

Kunne du eller din forening/virksomhed være interesseret i at høre mere om projektets anden fase, vil der blive afholdt et informationsmøde fredag d. 19. august kl. 12:00.

Tilmeld dig her