
Nyt medlem af Meetingplace: Nordic Rentals
Meetingplace byder velkommen til Nordic Rentals – specialister i lyd, lys og AV til konferencer og events. Nordic Rentals bidrager til netværket med teknisk ekspertise og kreative løsninger. Vi har talt med Sales Manager, Morten Lund Christensen.
Q: Præsenter hvem Nordic Rentals er og de ydelser eller produkter, I især ønsker at bringe i spil i netværket.
Nordic Rentals er en landsdækkende leverandør af professionelt lyd-, lys-, AV- og sceneteknisk udstyr til events, konferencer og kulturbegivenheder. Vi ønsker især at bringe vores ekspertise i teknisk afvikling og kreative løsninger i spil i netværket.
Q: Hvad motiverede jer til at blive en del af Meetingplace, og hvad håber I at få ud af medlemskabet?
Vi blev motiveret af muligheden for at indgå i et stærkt fagligt fællesskab og skabe nye samarbejder. Vi håber, at kunne bidrage med teknisk knowhow og samtidig få indsigt i trends og behov i møde- og eventbranchen.
Q: Hvordan ser I jeres rolle i udviklingen af hovedstadens mødeprodukt – og hvad mener I, I især kan bidrage med?
Vi ser os selv som en teknisk sparringspartner, der kan løfte kvaliteten og kreativiteten i møder og events. Vores bidrag ligger især i at skabe skræddersyede tekniske løsninger, der understøtter budskaber og deltageroplevelser.
Q: Er der aktuelle eller kommende projekter Nordic Rentals arbejder på, som kan være relevante eller inspirerende for resten af netværket?
Vi har altid mange projekter i gang, så det er svært at fremhæve et enkelt – men på et mere overordnet plan, er der et ”on going” projekt, hvilket er at fastholde et mindset i hele organisationen – fra lager til ledelse, elever til projektledere: at vi sammen med kunder og partnere skaber fremtidens events med bæredygtighed, fleksibilitet og ordentlighed som fælles grundlag.
Yderligere info om Nordic Rentals fås hos Sales Manager Morten Lund Christensen på mlc@nordic.dk