
Nyt medlem af Meetingplace: LIWLIG
LIWLIG er Nordens største eventbureau og nyt medlem i Meetingplace. Med speciale i komplekse corporate events og stærk position i healthcare, bidrager de med nye mødeformater, bæredygtige løsninger og internationale perspektiver. Vi har talt med CCO/partner, Magnus Holde-Bygvraa.
Q: Præsenter hvem LIWLIG er og de ydelser eller produkter, I især ønsker at bringe i spil i netværket.
LIWLIG Group er Nordens største eventbureau med kontorer i Norge, Sverige Finland og Danmark. LIWLIG beskæftiger ca. 400 medarbej-dere og eksekverer årligt omkring 1.500 møder og events globalt. I Danmark er vi 17 medarbejdere og er specialister i større, komplekse corporate events som eksempelvis lederkonferencer, produktlanceringer, kick-offs og lign. Vi har en helt unik position i healthcare industrien, hvor vi hjælper vores kunder med at design og producere både videnskabelige møder og kommercielle møder. Den ekspertise glæder vi os meget til at byde ind med i netværket, ligesom vi også glæder os til at bidrage til sustainability dagsordenen, som har været en aktiv del af vores events siden 2019. Endeligt, så glæder vi os til at bidrage med input fra de andre lande i drøftelserne om trends og temaer, som kan bidrage til et fortsat løft af mødeindustrien her i Danmark.
Q: Hvad motiverede jer til at blive en del af Meetingplace, og hvad håber I at få ud af medlemskabet?
Helt grundlæggende er vi meget optaget af at drive industrien frem med nye løsninger og ny forretning til hovedstaden. Og i det spil fandt vi det naturligt at være en del af Meeting Place. Derfor håber vi også først og fremmest at få en masse inspiration fra vores kolleger i branchen og ikke mindst at få mulighed for at vise omverdenen, hvad vi kan her i byen, når man vælger at lægge sit møde her i vores evigt udviklende by.
Q: Hvordan ser I jeres rolle i udviklingen af hovedstadens mødeprodukt – og hvad mener I, I især kan bidrage med?
Vi vil meget gerne være dem, som kommer med nye koncepter og formater til mødeindustrien. I corporate segmentet oplever vi gode muligheder for at bidrage med nye, dynamiske mødeformater, innovative værktøjer og ikke mindst stærk iscenesættelse til glæde for både mødeejeren, mødedeltagerne og partnere. Derudover vil vi gerne bidrage med LIWLIGs sustainability program, som er et af de mest ambitiøse programmer, der findes på markedet.
Q: Er der aktuelle eller kommende projekter LIWLIG arbejder på, som kan være relevante eller inspirerende for resten af netværket?
Vi har netop vundet et virkelig ambitiøst projekt til afvikling i 2027 for ca. 6.000 deltagere her i København, som vi glæder os virkelig meget til. Vi kan ikke sige så meget om det nu, men det kommer til at byde på et stærkt kreativt koncept og nogle helt nye formater inden for oplevelser, udstilling, underholdning og iscenesættelse. Det bliver et rigtigt LIWLIG projekt.
Yderligere info om LIWLIG fås hos Magnus Holde-Bygvraa, CCO/Partner på magnus.holde-bygvraa@liwlig.dk