
Nyt medlem af Meetingplace: Cinemateket
Meetingplace byder velkommen til Cinemateket. Cinemateket tilbyder filmiske oplevelser i hjertet af København - fra klassiske biografsale til deres spektakulære rooftop med fantastisk udsigt. B2B Manager, Mads Bøge Højbjerg, deler her deres tanker om samarbejde og fremtidige projekter.
Q: Præsenter hvem Cinemateket er og de ydelser eller produkter, I især ønsker at bringe i spil i netværket.
Cinemateket er en del af Det Danske Filminstitut, der både støtter udviklingen af dansk film og gør vores fælles filmarv relevant og levende. For cirka et år siden åbnede vi Filmtaget, en 1.700 m² tagterrasse med panoramaudsigt over byen, spiseri og open air biograf, der giver en helt særlig stemning. Sammen med vores tre klassiske biografsale, unikke mødelokaler og foyer med bar og restaurant giver det os mulighed for at skabe alt fra intime møder til store events. Derudover ønsker vi at bringe vores faste filmprogram i spil, så samarbejder også kan give turister og gæster adgang til unikke filmoplevelser som en del af deres besøg i København.
Q: Hvad motiverede jer til at blive en del af Meetingplace, og hvad håber I at få ud af medlemskabet?
Vi blev en del af Meetingplace, fordi vi ser stor værdi i et professionelt fællesskab, hvor aktører på tværs af branchen løfter hinanden gennem samarbejde frem for alene at konkurrere. Meetingplace giver os mulighed for at udveksle erfaringer, udvikle nye partnerskaber og styrke vores tilstedeværelse, også internationalt.
Q: Hvordan ser I jeres rolle i udviklingen af hovedstadens mødeprodukt – og hvad mener I, I især kan bidrage med?
Vi ser os selv som en kreativ drivkraft i udviklingen af hovedstadens mødeprodukt og som et sted, der kan tilbyde noget, man ikke finder andre steder. Vores styrke er de unikke rammer, fra de klassiske biografsale, hvor kundens budskaber får ekstra gennemslagskraft på det store lærred, til Filmtaget og rooftop biografen, som åbner helt nye muligheder for events under åben himmel. Samtidig kan vi skabe oplevelser, der kombinerer det faglige med det kulturelle, det kunne fx være at runde en konference af med visning af en filmklassiker, der relaterer sig til dagens tema.
Q: Er der aktuelle eller kommende projekter Cinemateket arbejder på, som kan være relevante eller inspirerende for resten af netværket?
For cirka et år siden åbnede vi Filmtaget, og siden da har vi haft rigtig mange events deroppe, som har vist, hvor stærkt taget fungerer både praktisk og stemningsmæssigt. Det er hurtigt blevet et efterspurgt venue for receptioner, konferencer og netværksmøder under åben himmel, og vi arbejder målrettet med at udnytte Filmtagets fulde potentiale og gøre taget til et naturligt omdrejningspunkt for stærke mødeoplevelser.
Yderligere info om Cinemateket fås hos Magnus Bøge Højbjerg, B2B manager, på madsbh@dfi.dk