Gå til indhold
MOSAIK - content header 04

MOSAIK: En podcast om kultur og turisme

Foto: MOSAIK

I 2023 vil MOSAIK løbende udgive en ny podcast om kultur og turisme. Her vil kulturaktørerne selv sætte ord på konkrete idéer, udfordringer og løsninger, som resten af branchen kan lære og lade sig inspirere af.

På denne side vil du kunne finde og lytte til de enkelte afsnit i MOSAIK: En podcast om kultur og turisme.

Et glasmuseum efter lukketid i Ebeltoft og take-away succes på Science Museerne i Aarhus

Hør, hvordan direktør for Glasmuseet Ebeltoft, Mikkel Elming, som ny i jobbet har sat gang i store forandringer for museet, men samtidig lært at bremse op og fokusere indsatsen. Og hør, hvordan Science Museerne i Aarhus gjorde en sjov idé til en kæmpe takeaway-succes, som udfordrede museets logistik og nærmest lagde alle medarbejdere ned. Erfaringerne som denne episodes gæster deler er, at udviklingsprojekter og forretningsudvikling kræver ressourcer, fokus og tydelige rammer og værktøjer - og der skal ikke ske for mange ting på én gang.

HC Andersens moderne Odense og 140 års historie på Aafarten

Hør Henrik Harnow, direktør for Museum Odense og Eva Pasgaard Skytte, direktør for Odense Aafart, fortælle om nogle turbulente år i Odense og i forretningsudviklingen. Hvad stiller man fx. op når 80 % af de gæster man budgetterede med ikke dukker op? Og hvordan udvikler man nye forretningsmodeller i en krisetid?

Pilot: Velkommen til MOSAIK

I dette første afsnit åbner vi op for den nye platform MOSAIK og har besøg i studiet af to af de bærende kræfter fra Dansk Storbyturismes sekretariat i Wonderful Copenhagen, Signe Krarup  og Katrine Holmgaard Hansen. 

Hør om features, guides og værktøjer fra det nylancerede website og forstå baggrunden for projektet. 

Get Social: