Wonderful Copenhagen
MOSAIK - small header logo

CopenCore Kulturturismenetværk

I Hovedstaden er et nyt kulturturisme-netværk, CopenCore, blevet etableret og vil fremadrettet have flere årlige møder og arrangementer.

Light Festival
Foto: Daniel Rasmussen

Wonderful Copenhagens nye kulturturismenetværk skal styrke hovedstadens kulturinstitutioner til at få mere ud af turismen gennem viden om turistens behov og præferencer, på baggrund af nyeste prognoser for Hovedstadens turisme samt relevante analyser eller nye større initiativer/events i byen, der kan være løftestang for kulturinstitutionerne.

Der er mulighed for at skrive sig op til kommende netværksmøder her.

 

Netværksmøde d. 17. juni 2026

Hvordan kan museer blive mere relevante for flere mennesker - og hvordan kan borgerne spille en mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens kulturinstitutioner? Det var blandt de centrale temaer i et relevant oplæg om fremtidens kulturliv.

Interessen for borgerinddragelse er voksende i kultursektoren, hvor flere institutioner undersøger, hvordan nye målgrupper kan engageres og få større indflydelse på udviklingen af museernes tilbud og aktiviteter. Demokratiske og inkluderende arbejdsformer blev derfor sat i centrum for dagens program.

For at udforske mulighederne nærmere samlede Wonderful Copenhagen kulturaktører til en formiddag med inspiration og erfaringsudveksling. Deltagerne fik indblik i konkrete eksempler fra både Danmark og Storbritannien, hvor borgersamlinger og borgerjuryer anvendes som redskaber til at skabe stærkere relationer mellem museer og samfund. Samtidig blev der drøftet, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde mere systematisk med borgernes perspektiver for at styrke relevans, tilgængelighed og lokal forankring.

Kulturturisme netværk juni
Foto: Marie Munk
Kulturturisme netværk juni præsentation
Foto: Marie Munk

Netværksmøde d. 25. marts 2026

Hvordan tiltrækker og fastholder kulturinstitutioner både unge sæsonmedarbejdere og de strategiske profiler, der skal være med til at udvikle organisationen på længere sigt? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for CopenCore-netværksmødet på Arbejdermuseet.

Mødet satte fokus på kulturinstitutionernes voksende behov for nye kompetencer inden for blandt andet ledelse, forretningsudvikling og publikumsudvikling, og gav deltagerne inspiration til, hvordan strategiske ansættelser kan styrke organisationernes udvikling i en tid med forandringer og øgede krav til omstilling. 

Deltagerne fik særligt indblik i de tendenser, der præger arbejdsmarkedet for unge, og hvordan kulturorganisationer kan arbejde mere målrettet med rekruttering og fastholdelse af fremtidens medarbejdere. Københavns Erhvervshus præsenterede konkrete muligheder for rekrutteringsstøtte, mens Kronborg Slot delte erfaringer med onboarding og fastholdelse af sæsonmedarbejdere, samt hvordan organisationens kernefortælling og vision kan forankres hos medarbejdere med kort ansættelseshorisont.

Kulturturisme netværk
Foto: Daniel Rasmussen
Kulturturisme netværksmøde marts
Foto: Daniel Rasmussen
Kulturturisme netværksmøde marts foredrag
Foto: Daniel Rasmussen
Kulturturisme netværksmøde marts networking
Foto: Daniel Rasmussen

Netværksmøde 1. juli 2025

Turismen fra USA har været i markant vækst og er nu det trejdestørste internationale marked i hovedstaden. I første kvartal af 2025 steg de amerikanske overnatninger med 17 %, og der var udsigt til over 1 million amerikanske overnatninger i København i løbet af året – en mulighed, der kunne få stor betydning for hovedstadens turisme.

Med et gennemsnitligt højere døgnforbrug end både internationale og danske storbygæster, længere opholdslængde og en stærk interesse for kultur, kunst og historiske oplevelser, blev den amerikanske turistgruppe fremhævet som særligt attraktiv.

For at drøfte, hvordan denne interesse bedst kunne udnyttes, afholdt Wonderful Copenhagen et netværksmøde for kulturinstitutioner i hovedstaden. Her blev deltagerne præsenteret for den nyeste udvikling, aktuelle tal og tendenser, og der blev drøftet samarbejdsmuligheder om at tiltrække og sprede de amerikanske gæster.

Mosaik Juli 2025
Foto: Franco Gabriel
Mosaik Juli 2025
Foto: Franco Gabriel
Mosaik Juli 2025
Foto: Franco Gabriel
Mosaik Juli 2025
Foto: Franco Gabriel

Netværksmøde d. 26. februar 2025

Vejret i København viste sig, som det ofte gør i vintermånederne, uden hverken lune temperaturer eller sne, og med flere dage med nedbør end uden. Selvom vinteren traditionelt byder på færre turister, blev det understreget, at hovedstaden rummer stort potentiale som vinterdestination – med lige så mange kulturelle tilbud som om sommeren.

Deltagerne blev præsenteret for, hvordan man kan byde turisterne varmt velkommen og vende de kolde temperaturer til en fordel. Wonderful Copenhagen fortalte om deres arbejde med helårsturisme og gav konkrete værktøjer til, hvordan man kan markedsføre til kulturturister i vintermånederne.

Mødet blev indledt i godt selskab med kulturkolleger fra hele hovedstadsområdet, og CopenCore-netværket blev endnu en gang styrket gennem erfaringsudveksling og netværk.

Netværksmøde d. 5. september 2024

Vores 2024 kulturturisme trendanalyse og tilhørende anbefalinger giver kulturaktører og -institutioner et samlet vidensgrundlag, der kan understøtte det forsatte strategiske arbejde med kulturturisme.  Netværksmødet blev afholdt på Cinematekets filmtag, hvor de centrale pointer i analysen samt anbefalinger blev præsenteret og diskuteret blandt deltagerne. Analysen er baseret på eksisterende rapporter og forskningsartikler om kulturturisme, suppleret med ekspertinterviews og casestudier af byer, der på forskellig vis har arbejdet med strategisk udvikling af bæredygtig kulturturisme. 

Download og læs hele kulturturisme trendanalysen her.

copencore
Foto: Daniel Rasmussen
copencore
Foto: Daniel Rasmussen
copencore
Foto: Daniel Rasmussen
copencore
Foto: Daniel Rasmussen

Netværksmøde d. 11. april 2024

Hvad er turisternes forbrug, efterspørgsel, bevægelsesmønstre og rejsemotiver? Og hvordan får du omsat den viden til forretningsstrategiske tiltag i form af flere gæster, bedre oplevelser eller en mere effektiv drift? Det er noget af det, som du i fremtiden vil kunne få svar på vores nye, fælles dataplatform ”VisitData”. På mødet præsenterede Wonderful Copenhagen tankerne bag VisitData, og hvordan du kan drage nytte af platformen. Dagens værter, Nationalmuseet, præsentede også deres forventninger, håb og tanker for VisitData.

På netværksmødet fik vi også præsenteret de vigtigste findings fra den nyeste internationale undersøgelse om turisternes adfærd og tilfredshed.

Hvis du ikke havde mulighed for selv at deltage, kan du nedenunder se en optagelse af netværksmødet samt en kort introvideo til VisitData.

 

 

Netværksmøde d. 15. januar 2024

Glyptoteket lagde smukke rammer om netværksmødet, der satte fokus på bæredygtighed i kulturen. Jacob Teglgaard fra Bæredygtigt kulturliv NU præsenterede indsigter i hvordan kulturaktører kan nedbringe klimaaftrykket og samtidig inspirere gæster til bæredygtig adfærdsændring. 
 

Glyptoteket
Foto: Daniel Rasmussen
Glyptoteket
Foto: Daniel Rasmussen
Glyptoteket
Foto: Daniel Rasmussen
Glyptoteket
Foto: Daniel Rasmussen

 

 

Netværksmøde d. 30. august 2023

Hvad gør de steder, hvor både lokale og turister mødes, helt særlige? Hvordan formår de at tiltrække begge grupper? På netværkets første arrangement blev en spritny analyse af kulturinstitutionernes dobbeltfunktion som rum for både borgere og besøgende præsenteret. Læs om kulturstedernes erfaringer og få konkrete tips til, hvordan du kan tage dem i brug her og nu i din organisation her.
 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse