
Kom godt i gang med bæredygtighed
Mange virksomheder i mødebranchen er allerede i gang med bæredygtighed, men hvordan kommer man videre fra de første initiativer til en mere struktureret indsats?
Derfor er det vigtigt?
Bæredygtighed er ikke et alt-eller-intet-projekt. Det handler om at tage ét skridt ad gangen - og at synliggøre de skridt, I allerede har taget. For mange virksomheder er potentialet allerede til stede: Bedre affaldssortering, grønnere forplejning, energiforbrug, medarbejdertrivsel eller kommunikation.
At komme godt i gang handler om at skabe overblik, vælge relevante fokusområder - og bruge de rigtige værktøjer.
Tre lavthængende frugter I kan plukke i dag
1. Forplejning med mindre klimaaftryk
Mad og drikke er det område, hvor mødekøbere stiller flest krav.
I kan gøre en forskel ved at:
- Tilbyde plantebaseret forplejning som standard
- Gøre kød til tilvalg fremfor udgangspunkt
- Minimere madspild gennem planlægning og portionsstyring
Læs mere på siden Mad & drikke.
2. Affaldssortering og ressourceforbrug
Mange venues har allerede systemer - men mangler skiltning, farvekoder eller medarbejdertræning. Gør det nemt at sortere korrekt, og kig samtidig på rengøring og energiforbrug.
Se hvordan Grand Hotel arbejder med rengøring og affald på siden Bygning & energi.
3. Klar og ærlig kommunikation
Brug jeres hjemmeside og tilbud til at vise, hvad I gør - og hvad I arbejder på. Gæsterne skal kunne forstå det og mærke det i praksis.
Få gode råd på siden Klar Kommunikation.

Senior Manager – MeetDenmark
Gør mødestedet bæredygtigt
Fra menu til materialer: Find guides, cases og værktøjer, der reducerer klima- og miljøaftrykket for bygning, forplejning, leverandører og affald.