MeetDenmark logo
tourismXlab - digitale prototyper

Fremtidens digitale erhvervs- og mødeturisme

Foto: Julie Panton

Covid-19 har øget kundernes efterspørgsel på digitale og hybride mødeløsninger. Det er derfor afgørende, at dansk erhvervs- og mødeturisme er rustet til at gribe de nye digitale muligheder, så de bliver en integreret del af branchens produkter og services.

De nye digitale løsninger rummer mange muligheder. Først og fremmest gør teknologien det muligt at få flere deltagere til et møde eller en kongres og man kan derfor nå et langt større publikum. Data kommer også til at spille en større rolle fremadrettet. Når møder afvikles virtuelt, opstår der også helt nye muligheder for at indsamle data på de deltagende, hvilket kan omsættes til nye indsigter. Denne viden bør bruges aktivt af mødeplanlæggerne til at udvikle og styrke deltagernes oplevelse.

De digitale muligheder griber også ind salgs- og markedsføringsarbejdet på destinationerne. Før covid-19 rejste mange af kunder rundt til de forskellige destinationer for at inspicere forskellige potentielle venues. Covid-19 satte en brat stopper for dette, og der blev derfor udviklet nye, digitale løsninger, som gør det muligt at inspicere en destination og et konkret venue virtuelt. Selvom de virtuelle site inspections blev skabt ud af nød, vil flere kunder fremadrettet efterspørge muligheden for virtuelle site inspections, da det både sparer dem tid, ressourcer og ikke mindst CO2-udledningerne fra transporten til og fra destinationen.

MeetDenmark har, som del af af projektet kickstart dansk turisme, udarbejdet en række analyser og værktøjer, som skal styrke aktørerne i dansk erhvervs- og mødeturismes viden om og kompetencer inden for både hybridmøder og virtuelle site inspections. Du finder inspiration og værktøjer nedenfor.

Jesper Grenaa JGR
Vil du vide mere om temaet og mulighederne?

Senior Manager - MeetDenmark

jgr@woco.dk