MeetDenmark logo
MDK - LEGO congress

Transformative og værdiskabende kongresformater

© MeetDenmark
Foto: Daniel Rasmussen

Find inspiration og tips til at designe kongresser, der engagerer og skaber varig værdi.

Hvorfor er emnet vigtigt

Når vi samles til videnskabelige kongresser, er det ikke længere nok med et stærkt fagligt program og interessante oplægsholdere. Lige så vigtigt er det at skabe rammer, hvor deltagerne kan mødes, udveksle idéer og finde løsninger sammen.

Efter Covid-19 er fokus på udbytte blevet endnu større – deltagerne forventer nu kongresoplevelser, der giver mening og værdi i forhold til den tid, de investerer. Derfor er det nødvendigt at gentænke måden, vi designer og afholder kongresser på, så de ikke blot informerer, men også engagerer og inspirerer. 

Sådan kommer du i gang

I rapporten Pioneering Congresses of Tomorrow har MeetDenmark sammen med internationale eksperter undersøgt, hvad der skal til for at skabe mere værdifulde kongresoplevelser. Arbejdet har resulteret i otte byggesten, som arrangører kan tænke ind i afviklingen, og herved øge udbyttet og oplevelsen for deltagerne: 

  1. Overraskelse – skab små uventede øjeblikke, der får deltagerne til at huske kongressen. 
  2. Diversitet – sørg for at flere stemmer og perspektiver kommer i spil.
  3. Tryghed – gør det let at skabe nye relationer.
  4. Selvværd – skab forudsætningerne for, at alle bidrager og engagerer sig.
  5. Serendipitet – afsæt tid til spontane møder og samtaler.
  6. Design – tænk over hele oplevelsen, fra programmet til det fysiske rum.
  7. Destination – brug lokalområdet aktivt og lad deltagerne mærke stedet.
  8. Overførbarhed – gør det nemt at tage læring og indtryk med hjem.

De otte byggesten er nemme at arbejde med hver for sig – men fungerer bedst i samspil, når man vil skabe kongresser, der sætter aftryk. 

Forstå og arbejd med emnet i praksis

Hvis du vil vide mere om de otte byggeklodser kan du læse mere nedenunder eller downloade den fulde rapport. Rapporten giver et detaljeret indblik i, hvordan byggeklodserne kan bruges i praksis. Rapporten er blevet til gennem LEGO® SERIOUS PLAY®-workshops med foreningsledere, forskere og danske destinationsselskaber – en metode, der hjælper med at bryde vanetænkning og åbne for nye idéer.

 

Download rapporten: Pioneering Congresses of Tomorrow (kun engelsk version)