
Overvejer din turismevirksomhed en certificering?
Vil I styrke jeres bæredygtighedsprofil og samtidig gøre virksomheden mere konkurrencedygtig? Få hjælp til at blive certificeret og bliv en del af den nationale indsats ved at opnå en bæredygtighedscertificering.
Certificering – et stærkt redskab til bæredygtig turismeudvikling
Flere og flere turismevirksomheder arbejder aktivt med bæredygtighed – og en certificering er et stærkt redskab til at strukturere indsatsen og synliggøre jeres ambitioner. Certificering danner samtidig en fælles ramme for arbejdet med grøn omstilling i turismeerhvervet og bidrager til at styrke konkurrenceevnen – både over for erhvervsturister og feriegæster.
Certificering er også et vigtigt element i at nå de nationale mål for bæredygtig turisme. Danmark har en ambition om, at 70 % af alle overnatningssteder og attraktioner skal være certificeret inden 2030. Det kræver et bredt engagement fra både by og land. I storbyerne har Dansk Storbyturisme – via Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling – arbejdet med at fremme certificeringsforløb og dele viden om, hvordan certificering kan være en konkret hjælp til virksomheder, der ønsker at tage del i den grønne omstilling.
Få hjælp til certificering
I Dansk Storbyturisme tilbyder vi i øjeblikket ikke egne certificeringsforløb, men vi henviser til erhvervshusene, som kan hjælpe dig og din virksomhed godt i gang. Her kan du finde kontaktpersoner, der står klar til at vejlede dig i processen:
Erhvervshus Hovedstaden - Martin Amdi Pedersen
Erhvervshus Nordjylland - Morten Bandholm Vinde
Erhvervshus Midtjylland - Jannie Mejer
Erhvervshus Fyn - Philip Fiil Elridge
Erhvervshus Sydjylland - Peter Lind
Erhvervshus Sjælland - Helle Hillers
Hvorfor blive certificeret?
Er du i tvivl om, hvorfor certificering er relevant for netop din virksomhed? Se videoen herunder og bliv klogere på de mange fordele – både for din forretning og for den grønne fremtid, vi alle arbejder hen imod.
Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling er etableret af Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark som en del af den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.
Se eksempler på virksomheder, der er blevet certificeret
Herunder har du mulighed for at se eksempler på virksomheder, der hver især er blevet certificeret. Hver video portrætterer en virksomhed fra hhv. Destination NORD, Destination Fyn, VisitAarhus og Wonderful Copenhagen. Du kan gennem videoerne høre om virksomhedernes rejse mod en certificering, og hvordan det har styrket deres forretning.
Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling er etableret af Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark som et initiativ i den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.
Projektet støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Foto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Kontakt
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Head of Sustainability