City view

Ledergruppen

Foto: Martin Heiberg

Ledergruppen i Wonderful Copenhagen består af:

 

 

 

 

 

Mikkel Aarø-Hansen
CEO
maa@woco.dk

Mikkel Aarø-Hansen, født 1973, tiltrådte som administrerende direktør for Wonderful Copenhagen i juni 2015.

Mikkel Aarø-Hansen er uddannet Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1999 og har siden suppleret med uddannelse inden for ledelse.

Før ansættelsen i Wonderful Copenhagen var Mikkel Aarø-Hansen international miljødirektør i Miljøministeriet, hvor han startede karrieren som fuldmægtig i 1999 og efterfølgende både har været ministersekretær og pressechef. Han har endvidere været centerchef i Københavns Kommune i fem år.

Anders Jørning
CFO
anj@woco.dk

Anders Jørning er tiltrådt stillingen som CFO og chef for Shared Service Center 1. september 2018.

Anders Jørning kommer fra en stilling som økonomichef i Vækstfonden. Han har en solid ledelseserfaring inden for økonomiafdelinger og har både erfaring fra det private erhvervsliv samt samspillet mellem det offentlige og det private.

Tine Kastrup-Misir
Director of Communication 
tkm@woco.dk
4179 0250

Tine Kastrup-Misir, født 1975, tiltrådte som Director of Communications i Wonderful Copenhagen i 2017. 

Tine Kastrup-Misir er uddannet Cand.mag. i historie på Københavns Universitet og har efteruddannet sig inden for kommunikation og ledelse, bl.a. på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. 

Før ansættelsen i Wonderful Copenhagen har Tine Kastrup-Misir været kommunikations- og marketingchef i Carlsberg Byen, hvor hun har haft ansvar for udvikling og eksekvering af kommunikations-, marketing- og digitale strategier. Før det har Tine Kastrup-Misir været senior kommunikationsrådgiver hos RelationsPeople og været ansvarlig for digital og marketing hos Danmarks Apotekerforening.

Kit Lykketoft
Director of Convention
kly@woco.dk
2338 3051

Kit Lykketoft, født 1972, tiltrådte som Director of Convention i Wonderful Copenhagen i sommeren 2017.

Kit er uddannet cand.mag i historie med tilvalgsfag i antropologi fra Københavns Universitet, og har i 2014 gennemført en Executive M.Sc. i forandring fra Oxford/HEC.

Kit har tidligere arbejdet med policy, design og brugerinddragelse i den offentlige sektor med bl.a. Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet, og var som Deputy Director i MindLab en del af det internationale Lab-community. Kit har været visiting scholar på Parsons New School of Design, og har både nationalt og internationalt samarbejdet med kommuner, ministerier og store organisationer om innovation og brugerfokus. Kit har siden 2015 været en del af advisory boardet for UNDPs innovation facility, og er desuden fellow fra Salzburg Global Seminar. Kit sidder i bestyrelsen for Best Cities Global Alliance.

Claus Bødker
Director of Cruise
clb@woco.dk
3355 7429

Claus Bødker, født 1962, har været ansat i Wonderful Copenhagen siden 2014. Claus Bødker er Director of Cruise og har ansvar for Wonderful Copenhagens krydstogtindsats og for netværkene Cruise Copenhagen Network og Cruise Baltic.

Claus Bødker har en cand. merc. fra CBS og en MBA fra Henley Business College. Senest har Claus Bødker endvidere taget en Master i Oplevelsesledelse fra Roskilde Universitet.

Claus Bødker har i hele sin erhvervskarriere været beskæftiget med oplevelsesledelse. Han har blandt andet 14 års erfaring fra rejsebranchen i både Tyskland og Danmark, men har også været hos PARKEN Sport og Entertainment. Claus Bødker har endvidere været hos Hertz Biludlejning i Danmark, hvor han blandt andet var administrerende direktør. Claus Bødker kom til Wonderful Copenhagen fra en stilling som administrerende direktør i Elite Gaming - et datterselskab til Danske Spil.

Runa Sabroe
Director of Development
rus@woco.dk

Runa Sabroe, født 1975, tiltrådte som Director of Development i Wonderful Copenhagen oktober 2019.

Runa er uddannet Cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet og er i gang med en Executive Master i forandringsledelse på Oxford Saïd Business School og HEC Paris.

Runa har en baggrund i krydsfeltet mellem strategisk design og privat & offentlig innovation. Hun har tidligere været programleder på den tværoffentlige innovationsenhed MindLab, hvor hun beskæftigede sig med policy-udvikling inden for bl.a. erhvervspolitik, undervisning og beskæftigelsespolitik og har før det arbejdet med strategiudvikling hos Schmidt Hammer Lassen Architects.

Før ansættelsen i Wonderful Copenhagen var Runa Program Director i Dansk Design Center, hvor hun bl.a. var ansvarlig for udvikling af Dansk Design Centers Academy – en platform for undervisning og træning.