Hoteller & Venues
Planlæg et unikt event i inspirerende omgivelser, enten centralt i byen eller i naturskønne områder.


Helt ud til vandet ved Øresunds kyst ligger Marienlyst Strandhotel. Her kan du overnatte i en af de 322 værelser, nyde fransk/nordisk inspirerede retter i restauranten og slappe helt af i strandspaen. Du kan også holde møder og konferencer i de 19 lokaler.

Idyl, intim atmosfære og Nordsjællands naturskønne område lige udenfor døren. På den hyggelige herregård, kan du i billedskønne omgivelser holde mindre intime møder eller store selskaber op til 320 pers. i teateropstilling. Borupgaard har 149 værelser.

I århundreder har Kronborg Slot været eksklusivt for den kongelige familie og deres store festmiddage. I dag kan de royale omgivelser nydes af virksomheder og private gæster og her er plads til 350 pers. i teateropstilling.

Det er næsten som at bo på et kunstmuseum. Hornsleth har dekoreret flyglet. Asger Jorns malerier hænger i gangene. Når du booker et af de 259 hotelværelser eller en konference, booker du samtidig adgang til den store kunstsamlingen. På Konventum er der plads til 250 pers. i teateropstilling.

Kulturværftet er et kulturhus udover det sædvanlige. Oplev ikonisk arkitektur og en havudsigt så langt øjet rækker. Et unikt rum skræddersyet til events, møder og konferencer med plads til 130 pers. i teateropstilling. Events kan kombineres med middage, shows, koncerter og andre aktiviteter.

En middag midt i danmarkshistorien i unikke omgivelser og prisvindende arkitektur. Historiske fund og gigantiske filmprojektører med visuelle formidlinger skaber rammerne om oplevelsen. Her er plads til 159 pers. i teateropstilling.

Hold eksklusive møder op til 90 pers. i Højstrupgaards idyllisk herskabsejendom. Du vil befinde dig i smukke nordsjællandske omgivelser langs Øresunds kyst og her er også mulighed for overnatning på et af hotellets 44 værelser.

En af de fineste samlinger af teknologi og videnskab i Nord Europa. Midt i al den teknologi der har ændret vores liv gennem de sidste 150 år, kan du mødes, mingle og blive mæt. Det tekniske univers er fyldt med oplevelser og historie og her er plads til 60 pers. i teateropstilling.

Danhostels Villa Moltke er Nordsjællands bedst beliggende vandrehjem, direkte til Øresund med privat strand. Her er 42 værelser og mødefaciliteter for op til 55 pers. i teateropstilling. Naturen og kulturen er naboerne og vandrehjemmet ligger i gå-afstand til Helsingørs mange og spændende kulturelle tilbud.

Hotel Bretagne er et klassisk dansk badehotel. Konceptet og selve indretningen er en luksuriøs udgave af det traditionelle danske badehotel med 26 værelser i flere forskellige størrelser. Hotel Bretagne har plads til 60 pers. i teateropstilling.

Hornbækhus er et charmerende og autentisk træhus med 51 værelser. Middagskonceptet er at mødes i spisestuen ved de ikoniske langborde til et dejligt fælles måltid. Det ligger i naturskønne omgivelser i den kendte badeby Hornbæk på Nordsjællands kyst.

Villa Strand er Hornbækhus’ lillesøster i klitterne. Den hvide villa rummer 15 værelser med bad og har direkte adgang til stranden fra haven. Alle værelser er forskellige med hver deres særpræg.

Om du skal holde møde, konference eller reception, så kan Øresundsakvariet danne ramme om dit arrangement og tilbyder spændende og anderledes oplevelser for dig, dine deltagere og gæster.
Din Helsingør Kontakt

Anne Nikolaides
Senior Sales Manager – Business Events


