
Værdifuldt og relevant indhold er stadig meget vigtig, men hvad der i endnu højere grad er relevant, er konteksten, som indholdet bliver bragt i.
Efter at Bill Gates i 1996 erklærede, at ’content is king’ er udtrykket sidenhen blevet et mantra for hele kommunikations- og markedsføringsbranchen. Underforstået: Godt, værdifuldt indhold er med til at skabe resultater og brand-awareness for din virksomhed.
Værdifuldt og relevant indhold er stadig meget vigtig, men hvad der i endnu højere grad er relevant, er konteksten, som indholdet bliver bragt i. Derfor er det i dag mere retvisende at fastslå, at ’context is king’ – at konteksten er kongen.
Der er mange ydre faktorer, som har indflydelse på, i hvilket omfang indhold anses som værdifuldt af modtagerne. Det er sjældent, at indhold opfattes som værende værdifuldt af alle og enhver. Særligt kontekst har stor betydning for, hvorvidt indhold bliver opfattet som brugbart og værdiskabende af størstedelen af modtagerne.
I forbindelse med åbningen af den længe ventede Inderhavnsbro d. 7. juli, 2017 lavede VisitCopenhagen samme dag en hyperlapse fra cykelturen fra Nyhavn til Copenhagen Street Food. Videoen blev lavet på en enkelt cykeltur, og der blev ikke brugt penge på produktionen – alligevel blev videoen set mere end 20.000 gange.
Omvendt blev der brugt langt flere ressourcer og tid på en anden video fra en anden cykelbro, nemlig Cykelslangen. Videoen er i langt højere kvalitet, men er kun blevet vist knap 8.000 gange – modsat videoen fra Inderhavnsbroen.
I eksemplet fra Inderhavnsbroen var det den længe ventede åbning og hypen af broen, der var grunden til, at videoen blev vist og delt så mange gange.
Tre træk der typisk kendetegner værdifuldt indhold: