MeetDenmark logo
MDK - Conference people

Trend A: Mere værdiskabelse

Foto: ShutterStock

Coronapandemien har fastslået, at det fysiske møde stadig er vigtigt. Men der er behov for at udvikle de traditionelle formater, så fremtidens møder skaber endnu mere værdi.  

Flertallet af nyere rapporter (post Covid-19) peger på, at det fysiske møde igen er den fortrukne mødeform, og mere værdsat end nogensinde før. Denne udvikling skal ses i lyset af flere års nedlukning, hvor det ikke var muligt at mødes, hvilket synliggjorde og understregede alle de unikke egenskaber ved det fysiske møde. På trods af den store efterspørgsel på at mødes fysisk, så peger flere og flere kunder på, at de i fremtiden vil være mere selektive, når det kommer til at deltage i et fysisk møde og opveje om mødets udbytte står mål med forbruget af tid og ressourcer. Det øgede fokus på mødets udbytte kan tilskrives en række forhold - f.eks. nye avancerede mødeteknologier, som gør det mere attraktivt at deltage online, og at flere nu arbejder hjemmefra og der skal derfor mere til at få dem ud af huset.

Kundernes øgede fokus på mødets output og værdiskabelse stiller nye krav til branchen, og der er behov for at værdikæden, fra destinationsselskaber til mødesteder, arbejder sammen om at udvikle nye produkter og services, som motiverer flere til at deltage i et fysisk møde. Behovet for nytænkning bliver bl.a. understreget i en rapport fra American Express 'Global Meetings and Events Forecast 2023’:

“In-person meetings and events are roaring back – and at the same time, we can take lessons learned during the last few years to make positive, long-lasting changes to the way we work”.

En række af de øvrige identificerede trends har fokus på, hvad kunderne konkret efterspørger, når det kommer til at skabe mere udbytterige og engagerende fysiske møder.

  • Trend F: Relationsskabelse og netværk
  • Trend G: Indhold og format
  • Trend K: Lokale oplevelser