MeetDenmark logo
International collaboration

Internationalt samarbejde

Foto: Shutterstock

MeetDenmark arbejder for at fremme og udvikle dansk erhvervs- og mødeturisme samt styrke innovation og internationalisering i dansk erhvervsliv generelt. En vigtig indsats er derfor at udvikle og samle den nyeste viden - bl.a. gennem internationale relationer og samarbejder.

MeetDenmark er en del af følgende internationale samarbejder:

The Strategic Alliance of the National Convention Bureaux of Europe (SANCBE)

MeetDenmark er medlem af SANCBE. Alliancen er et netværk af 29 nationale kongresbureauer, der bl.a. fokuserer på at styrke Europas position som førende destination for internationale møder og kongresser. Siden stiftelsen i 2014 har alliancen i stigende grad også fungeret som platform for erfaringsudveksling og videnoverførsel mellem medlemslandene. Du kan læse mere om Den strategiske alliance af Europæiske kongresbureauer her: https://convention-europe.com/

Net Zero Carbon Events initiative

MeetDenmark er også tilknyttet det internationale samarbejde ”Net Zero Carbon Events Initiative”, som er etableret for at fremme og koordinere den globale erhvervs- og mødeturismeindustris arbejde frem mod netto nul emission. Du kan læse mere om denne indsats nedenfor.

The International Congress and Convention Association (ICCA)

Sidst men ikke mindst deltager MeetDenmark i det internationale samarbejde og erfaringsudveksling på kongresområdet via ICCA, hvor foreningen er engageret på både nordisk og globalt niveau.