I samarbejde mellem de nationale turismeudviklingsselskaber, Wonderful Copenhagens Travel Lab og danske universiteter som DTU og AAU afholdes over de kommende år en række såkaldte challenges i universitetsmiljøerne. Her kan studerende, der gerne vil være iværksættere, udvikle og teste nye innovative produkter og løsninger til turismen, samtidig med at de får undervisning i og erfaring med at skabe en startup. Fokus for de challenges som stilles i regi af Hub for Innovation in Tourism er særligt bæredygtige og digitale løsninger til turismens virksomheder.
Et konkret eksempel på en challenge er X-Tech på DTU, hvor master-studerende igennem et semester skal udvikle nye løsninger på aktuelle udfordringer og behov i turismen og skabe både prototype og forretningsplan. Læs mere om X-Tech her.
