MeetDenmark logo
studerende

Challengeforløb for studerende

Foto: Annie Spratt

Der er behov for at understøtte studerendes lyst til iværksætteri og at inspirere dem til at se nærmere på potentialet inden for en af verdens største industrier, turismen. Læs mere om arbejdet her.

I samarbejde mellem de nationale turismeudviklingsselskaber, Wonderful Copenhagens Travel Lab og danske universiteter som DTU og AAU afholdes over de kommende år en række såkaldte challenges i universitetsmiljøerne. Her kan studerende, der gerne vil være iværksættere, udvikle og teste nye innovative produkter og løsninger til turismen, samtidig med at de får undervisning i og erfaring med at skabe en startup. Fokus for denne og de øvrige challenges er særligt bæredygtige og digitale løsninger til turismens virksomheder.

Et konkret eksempel er X-Tech på DTU, hvor master-studerende igennem et semester skal udvikle løsninger på aktuelle udfordringer og behov i turismen samt skabe og teste en protoype og forretningsplan. Læs mere om X-Tech her.