MeetDenmark logo
MDK - bæredygtig innovation

Tre temaer inden for social bæredygtighed

Foto: Shutter Stock

Læs mere om projektets tre temaer 

Tema 1: Trivsel, fastholdelse og rekruttering

Styrk trivsel, fastholdelse og engagement blandt jeres medarbejdere og skab grundlaget for tiltrækning af nye talenter gennem en struktureret og strategisk indsats.

Temaet er for jer, der f.eks. ønsker at styrke jeres arbejdsmiljø og medarbejderengagement og skabe en mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. 

Konkrete indsatser kan bl.a. være:

  • Udarbejd politikker eller procedurer, som styrker ligestilling, mangfoldighed og inklusion i virksomheden
  • Skab nye samarbejder med f.eks. jobcentre, NGO’er eller uddannelsesinstitutioner og få adgang til nye talentpuljer
  • Styrk medarbejdertrivsel og forebyg stress og arbejdsulykker gennem målrettede sundhedsindsatser 

 

Tema 2: Lokal forankring og netværk

Etabler nye, strategiske partnerskaber med lokale aktører og skab gensidig værdi for både jeres forretning og samfundet omkring jer. 

Temaet er for jer, der ønsker at tage et aktivt ansvar i jeres nærområde, støtte lokale initiativer og sikre en solid lokal forankring, samtidig med I øger jeres brandværdi. 

Konkrete indsatser kan bl.a. være:

  • Øget inkludering af lokale aktører i jeres produkt- og serviceudbud 
  • Plan for, hvordan I prioriterer lokale leverandører og socialøkonomiske virksomheder i jeres indkøb 
  • Kortlægning af jeres virksomheds positive og negative påvirkning på lokalområdet og udarbejdelse af en handlingsplan for forbedringer

 

Tema 3: Socialt bæredygtige produkter og koncepter

Imødekom den stigende efterspørgsel på social bæredygtighed i møder og events og nytænk jeres produkter og services. 

Temaet er for jer, der ønsker at skabe nye inkluderende og engagerende mødeprodukter, som skiller jer ud i markedet. Samtidig bidrager I til samfundet og positionerer jer som en innovativ og ansvarlig aktør i erhvervs-og mødeturismen. 

Konkrete indsatser kan bl.a. være:

  • Udvikling af mødekoncepter, der f.eks. inkluderer personer med synlige og usynlige handicap eller funktionsnedsættelse
  • Indtænk lokale, sociale oplevelser i mødeproduktet til gavn for både arrangør, deltagere og lokale aktører 
  • Skab de optimale møderammer, som sikrer, at flere kan deltage uagtet kulturel eller social baggrund