Open call: Skab positive møder i byens rum
Udviklingsforløb for oplevelsesaktører, der vil styrke positive møder mellem lokale og besøgende.

København er en levende by, hvor turisme, kultur og hverdagsliv væver sig ind i hinanden. Byens oplevelsesaktører spiller en central rolle i at skabe rammer for de møder, der opstår mellem lokale og besøgende – i kulturinstitutioner, på gader og pladser og i byens åbne rum.
I pilotprojektet Positive Møder, der undersøgte hvordan det positive møde kunne se ud og hvilke rammer der skulle til, udvikledes en række erfaringer og værktøjer. På baggrund af den viden inviterer Wonderful Copenhagen nu fire nye aktører til at deltage i et udviklingsforløb, hvor vi sammen afprøver værktøjer og metoder i nye kontekster, og skaber positive og meningsfulde møder i byen.
Ansøgningsproces
- Deadline: 18. marts
- Svar på ansøgning: 26. marts
- Opstartsmøde: 14. & 15. april
Fire udvalgte deltagere indgår herefter i et praksisnært udviklings- og testforløb.
HVEM KAN SØGE?
Turisme- og oplevelsesaktører, kulturinstitutioner, foreninger, organisationer, sociale initiativer, festivaler, idrætsaktører, borgerdrevne fællesskaber og virksomheder med aktiviteter i Københavns Kommune. Både etablerede organisationer og mindre, uafhængige aktører kan søge.
Det er en fordel, hvis I kan nikke ja til én eller flere af nedenstående:
- I har lyst til at samle folk omkring aktive fællesskaber i byens rum
- I ønsker at samle borgere og turister om en fælles og uforpligtende oplevelse
- I ønsker at arbejde med frivilligt værtskab
- I ønsker at vise jeres lokalmiljø til borgere og turister
- I ønsker at skabe en positiv aktivitet i jeres lokalmiljø
- I vil skabe rammerne for et længerevarende møde mellem lokale og turister
- I har et etableret fællesskab, som I ønsker at åbne op for turister
- I arrangerer større events i byens rum
HVAD TILBYDER VI JER I LØBET AF UDVIKLINGSFORLØBET?
Forløbet bygger på erfaringer og værktøjer fra tidligere indsatser. Som deltager får I en ramme for at udvikle og skabe positive møder mellem borgere og turister:
- Metoder og værktøjer til at arbejde bevidst med at facilitere positive møder
- Faciliterede workshops med fokus på konceptudvikling, deltagelse og engagement
- Individuel sparring på jeres eget koncept
- Erfaringsudveksling med andre aktører
- Mulighed for at teste og kvalificere jeres koncept i praksis
Formålet er at styrke jeres evne til at skabe rammer, hvor lokale og besøgende mødes på måder, der opleves som relevante, inkluderende og berigende.
Der ydes desuden 10.000 DKK i støtte til projektet.
HVAD FORVENTER VI AF JER SOM DELTAGERE?
- At du/I er baseret i Københavns Kommune
- At du/I kan stille med en fast kontaktperson
- Er villig til at dele erfaringer med Wonderful Copenhagen, så læringerne kan komme flere til gode
- At to personer fra projektet kan deltage i følgende sessioner:
- 21/4 - vidensforum kl. 9-13 inkl. frokost hos BaneGaarden
- 5/5 - workshop kl. 9-12
- 21/5 - workshop kl. 9-12
- 13/8 - workshop kl. 9.12
Alle sessioner foregår fysisk i København
HVAD BLIVER DER LAGT VÆGT PÅ I UDVÆLGELSEN?
Vi tilstræber en sammensat deltagergruppe med forskellige typer aktører og formater.
Der lægges vægt på:
- Mulighed og motivation for at indgå som en del af Wonderful Copenhagens koncept CopenPay
- Erfaring med – eller lyst til – at arbejde med borgerinddragelse
- En stærk idé og tydelig motivation
HVORDAN ANSØGER MAN?
Deadline: 18. Marts 2026 kl. 23.59
Har du spørgsmål, kan du skrive til Gitte Mikkelsen
