Vinterbadning

Reasons to go

Foto: Mark Tanggaard

Som led i vores arbejde med at skabe helårsturisme samarbejder vi med en lang række af hovedstadens turismeaktører om at etablere nye reasons-to-go, der understøtter byens styrkepositioner om vinteren. 

Helt konkret arbejder vi med at udvikle events – forankret hos erhvervet – der kan give besøgende en autentisk københavneroplevelse.

Vinterbadning

I starten af 2025 tog vi hul på indsatsen med en række gratis vinterbadningsevents for besøgende og lokale - udviklet sammen med flere af byens hoteller.

Første gang var på Copenhagen Island Hotel i samarbejde med Arp-Hansen, som stillede op med håndklæder, badekåber, varme drikke og underholdning til gæsterne, når de kom op af det kolde vand.  

I vinteren 2026 er forventningen, at der på tværs af 7 hoteller og oplevelsesudbydere tilbydes ugentlige vinterbadningsevents hver torsdag fra januar til marts.

Wellness

I vinteren 2026 kommer vi også til at udfolde et andet eventkoncept ’wellness’, hvor vi forventer, at en bred vifte af byens partnere tilbyder 12 wellness oplevelser – tilgængelig for både besøgende og lokale hver tirsdag fra januar til marts.

Gastronomi

Endelig kigger vi på at få skabt autentiske madevents for besøgende og lokale – i samarbejde med hovedstadens restauranter og kulturinstitutioner.

Camilla Bitsch Lund
For mere information om events og mulige samarbejder:

Senior Manager – Greater Copenhagen Connected

cbl@woco.dk