københavnerkampagne

#BRUGDINBY - den har brug for dig

Foto: Daniel Rasmussen

Kampagne der har til formål at aktivere københavnerne og få dem ud i byen efter nedlukningen. Hent indhold til din markedsføring her. 

Wonderful Copenhagen igangsatte denne sommer, i samarbejde med Copenhagen Visitor Service,  kampagnen #BrugDinBy – den har brug for dig. I løbet af efteråret kører anden del af kampagnen.

Formålet er at øge københavnernes fokus på, at der i takt med genåbningen er en lang række oplevelser i deres by, som venter på dem, og at de mange restauranter, butikker, kulturinstitutioner mm. nu har mere brug for de lokale kunder end nogensinde før.

Brugdinby
Wonderful Copenhagen

Hent indhold fra kampagnen

Her på siden kan du afspille vores kampagnefilm og du kan selv downloade den i forskellige formater til brug i egen markedsføring.

Der er produceret en række forskellige videoer med forskelligt fokus fra enkelte bydele og til hele byen - og også en Helsingør version. Alt materiale kan hentes her og bruges af turismeaktører i byen.

”Under normale omstændigheder er turisterne med til at sikre, at hovedstaden har et stort udvalg af oplevelser, som vi alle nyder godt af. Det er afgørende for os alle, at vi også efter corona-krisen vil have en spændende by med et stort udvalg af oplevelser, ikke mindst i forhold til turismen. Derfor opfordrer vi med den her kampagne til, at vi alle sammen går ud og bruger vores by, nu hvor den har så stort brug for os,” siger Tine Kastrup-Misir, kommunikations- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen.

Kampagnen kører i første omgang på sociale medier under hashtagget #BrugDinBy og med tagline: den har brug for dig. Kampagnen lægger op til, at man både kan dele sine egne oplevelser rundt i byen, eller oplevelser i København man har savnet under nedlukningen, til inspiration for andre – eller fortælle om de oplevelser, man selv udbyder.

Ud over lokales opslag har flere af hovedstadens kendte kokke og madpersonligheder i løbet af kampagnens første dage delt en række anbefalinger på Instagram, bl.a. Claus Meyer, restauratør Christian Puglisi, Mikkel Bjergsø, der står bag Mikkeller, og Frederik Bille Brahne, som står bag bl.a. Apollo bar & kantine på Charlottenborg samt Kafeteria på Statens Museum Kunst.

 

Brugdinby - kokke

Foto:Blandet

Ud over de lokales og aktørernes egne opslag med #BrugDinBy skal sponserede videoer på både Instagram, Facebook og Youtube sikre, at budskabet når bredt ud til både borgere og udbydere af oplevelser i hovedstaden.

I kampagnens næste skridt bliver budskabet #BrugDinBy – den har brug for dig endvidere foldet ud i byens rum med plakater – eks. ved busstopsteder, mens kampagnen vil fortsætte ad flere omgange den kommende tid.

Story posts

stories

Foto:Wonderful Copenhagen

Plakater i byrummet

plakater

Foto:Wonderful Copenhagen

Eksempler på film fra kampagnen

Anders Helsager Pedersen AHP

Senior Manager - Creative

ahp@woco.dk