Tysk visit

VisitCopenhagen taler nu også norsk, svensk og tysk

7/13/2020
Foto: Wonderful Copenhagen

Som en del af kickstart-indsatsen er Wonderful Copenhagen klar med en ny dansk kulturguide og sprogversioner rettet mod vores nabolande.

Das ist Kopenhagen. Det är dags att utforska Köpenhamn og finde byens kuleste nabolag. Sådan lyder det i de nye VisitCopenhagen-sider, hvor vores naboer fra Tyskland, Sverige og Norge kan gå på opdagelse på deres modersmål.

VisitCopenhagen er navnet på Wonderful Copenhagens B2C-kanaler målrettet turister, som foruden de nye versioner også findes på dansk, engelsk og kinesisk.

De nye sprogversioner går mindre i dybden med destinationens fortællinger end flagskibet, som er det engelsksprogede VisitCopenhagen.com, men de indeholder et bredt udbud af oplevelser og fungerer som en god introduktion til byens kultur- og madtilbud og de forskellige kvarterer, man kan opleve.

Siderne er lavet som en del af kickstart-indsatsen og er blevet udviklet i takt med, at der efter COVID-19 nedlukningen er kommet et øget fokus på nærmarkederne.

Nye sprogversioner

Norsk

Tysk

Svensk

Ny kulturguide

Der er også lavet en ny landingpage, som tager udgangspunkt i regeringens sommerpakke, der tilbyder besøgende halv pris til en lang række kulturoplevelser.

Denne side er en del af en national kampagne, som gør danskerne opmærksomme på det brede katalog af oplevelser, de har adgang til i hovedstaden og Greater Copenhagen.

Ny landingpage for kulturtilbud

Foto: Emma Thunbo

Relateret indhold

Nærmarkedskampagne

Som en del af arbejdet med at genåbne hovedstaden og få turister tilbage til byen, har vi klargjort en kampagne rettet mod nærmarkederne.

Kulturkampagne

Denne kampagne har fokus på at få danskerne til at gøre brug af hovedstadens kulturudbud og gøre opmærksom på de fordele regeringens sommerpakke tilbyder.