
Potentialer og barrierer for spredning af turister
2024Vores 2024 rapport om potentialer og barrierer for spredning af turister tilbyder et indblik i hvordan man som kulturturismeaktør kan imødekomme turisterne alt efter hvilken type rejsende de er.
Turismebranchen lykkes i stadig stigende grad med at tiltrække internationale turister til København. Dette er i udgangspunktet positivt, men sætter også større krav til at tænke turismefremmeindsatser bæredygtigt (og undgå negative konsekvenser ved mange turister). Derfor ønsker Wonderful Copenhagen at styrke kommunikationen, der skal understøtte den strategiske indsats med at sprede turismen til mindre besøgte områder i København og omegn.
Rapporten om potentialer og barrierer for spredning af turister står således som en kilde til viden og inspiration i arbejdet med at gøre turismen bæredygtig i både social og økonomisk forstand. Rapporten opstiller et velunderbygget vidensgrundlag, der tjener til forståelse for turisternes konkrete behov, for at muliggøre et strategisk rammeværk for arbejdet med spredning.