MOSAIK - small header logo
MOSAIK - content header 02

Øvelse: Identificer og forstå jeres målgruppe

Foto: MOSAIK

Brug denne øvelse så tidligt som muligt i jeres proces til identificere den eller de målgrupper, I gerne vil henvende jer til.

(Klik her for at gå tilbage til foregående side)

 

  • Tid: 30-45 minutter
  • Personer: 2+
  • Materialer: Post-its eller papir, pen og målgruppeskabelon (kan hentes herunder).

 

Brug øvelsen så tidligt i jeres proces som muligt og udfyld i første omgang skabelonen nedenfor på baggrund af jeres antagelser. Eller I kan starte med en undersøgelse og analyse af jeres gæster/målgruppe.

Inddrag gerne flere repræsentanter fra forskellige afdelinger. I bringer forskellig viden og indsigt i jeres målgruppe med jer. Start med at lave øvelsen med udgangspunkt i jeres kernemålgruppe. Gentag herefter på eventuelle øvrige målgrupper.

Start øvelsen med at brainstorme individuelt til skemaets fem kategorier. Skriv pointer ned på post-its og placer på en fælles version af skemaet. Prøv at være så konkret som muligt. Brug ca. 10 minutter.

Præsenter herefter jeres pointer for hinanden og udvælg de pointer, som I samlet mener repræsenterer den pågældende målgruppe. Sørg for at tilføje det, hvis der opstår nye pointer i den fælles brainstorm.