Gå til indhold
MeetDenmark logo
DTU

MeetDenmarks legacy-projekt (2019-2022)

Foto: Nicolai Perjesi

Danmark har en international førerposition inden for arbejdet med at skabe større erhvervs- og samfundsmæssige effekter ifm. kongresser. Dette er bl.a. muliggjort med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til udvikling og test af viden og værktøjer inden for outreach og legacy.

Ønsket om skabe større samfundsmæssige effekter af værtskab for møder, messer og kongresser er ikke nyt - hverken i Danmark eller udlandet. Flere destinationer verden over har igennem årene taget mindre ad hoc initiativer ifm. konkrete enkeltstående kongresser. Men Danmark har blandt de første mødedestinationer i verden arbejdet med at etablere en permanent og systematisk indsats.

MeetDenmark og de danske kongresdestinationer startede med at udvikle viden om outreach og legacy i 2017. I 2019 fik MeetDenmark en bevilling til at fortsætte udviklingsarbejdet fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i regi af projektet: ”Innovation og internationalisering i danske virksomheder gennem interaktion med internationale videnskongresser i Danmark”.

Projektet gennemføres i perioden 2019-2022. Projektet fokuserer på 1) at teste konkrete outreach-aktiviteter på 9 specifikke case-kongresser på tværs af Danmark i samspil med relevante danske virksomheder, myndigheder og organisationer, 2) at udvikle en modeller og værktøjer der kan danne grundlag for til en permanent dansk indsats fremadrettet samt 3) at opsamle erfaringer og måle på outreach-indsatsernes effekter.

Projektet og den danske outreach/legacy indsats skal bl.a. bidrage til at styrke danske aktørers internationale netværk og samarbejder og dermed adgang til den nyeste viden, talenttiltrækning, profilering mv.

Projektets 9 case-kongresser er:

  • WindEurope Offshore (København, november 2019)
  • EuroChrie 2021 (Aalborg, september 2021)
  • 24th Rehabilitation World Congress (Aarhus, september 2021)
  • WindEurope – Electric City (København, November 2021)
  • 15th Congress of the European Federation of Sexology (Aalborg, Juli 2022)
  • 22nd Conference on Integrated Care (Odense, maj 2022)
  • European Congress of Society of Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (København, juni 2022)
  • 8th Global DIY (København, juni 2022)
  • 9th European Communication Conference (Aarhus, oktober 2022)
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Foto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Get Social: