MeetDenmark logo
konference

Inspirationskonference: Fremtidens grønne erhvervsturisme

Foto: MeetDenmark

Kom med den 25. oktober 2023 og få inspiration, viden og nye samarbejder, der styrker jeres arbejde med bæredygtighed

Samarbejde på tværs og en bred, fælles indsats er essentiel for at accelerere den bæredygtig omstilling i branchen for erhvervs- og mødeturisme. Derfor inviterer MeetDenmark til endnu en inspirations- og netværkskonference for hele erhvervs- og mødeturismen. 

NY VIDEN OG ERFARINGER DANNER RAMMEN
Dagen stiller skarpt på ny viden og erfaringer indenfor flere områder af arbejdet med bæredygtig omstilling. Programmet består af en blanding af inspirerende oplæg, korte samtaler, best practice-eksempler fra virksomheder i branchen og rig mulighed for at netværke og samtale. Du kan blandt andet blive klogere på nye muligheder og løsninger, få gode råd og skabe nye samarbejder.

Konferencen ligger i halen af flere projekter, der alle har fokus på erhvervs- og mødeturismens unikke rolle i den bæredygtige udvikling. Derfor har konferencen også flere tematikker og består af flere eksperter og virksomheder, der hver især deler ud af den nye viden og de mange erfaringer, som er relevant for hele branchen at lade sig inspirere af.
 

PROGRAM

9.30-10.00 - Registrering, kaffe og networking

10.00 -  Velkommen v/ Pia Lange Christensen formand for MeetDenmark og direktør for VisitAarhus

10.15 - Hvorfor skal erhvervs- og mødeturismebranchen være grønne(re)?
Samtaler på scenen med tre aktører, der arbejder aktivt med bæredygtighed. Få nyeste viden om fremtiden for grøn omstilling og de store potentialer for at skabe grønne forretninger og en bæredygtig udvikling.

- Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef, Dansk Erhverv
- Lotte Hansen, Hansen & Ersbøll Agenda  
- Claus Nielsen, direktør, Sinatur Frederiksdal

11.00 - 12.00 - Break out sessioner:

A: Få overblik over klimaaftrykket
Bliv inspireret til arbejdet med klimaregnskab og reduktionsplaner. Under sessionen får du indsigt i arbejdet med klimaregnskab for erhvervs- og mødeturismevirksomheder. Hør også hvordan Kyst- og Fjordcenteret og AKKC har grebet arbejdet an.


B: Ansvarlighed i værdikæden
Inden længe træder Due Diligence for bæredygtighed i kraft. Men hvilken betydning får det for erhvervs- og mødeturismen, og hvordan stiller du krav til egne leverandører i kæden? Få viden om de branchespecifikke risici, og hvordan du selv går i dialog med dine leverandører for at sikre en ansvarlig virksomhedsdrift. Sessionen ledes af Hansen & Ersbøll Agenda og BDO Advisory.

12.00 - 13.00 - Frokost

13.00 - 14.00 - Break out sessioner:

C: Fremtidens regenerative erhvervsturisme
Bliv klogere på hvad fremtidens regenerative erhvervsturisme er. Få konkrete eksempler og bliv inspireret til selv at tænke regenerativt i eget virke. Mød Anders Hviid fra DareDisrupt, som giver en indføring i de regenerative principper. Derudover møder du:

- Christian Dragin-Jensen, lektor, Erhvervsakademi SydVest 
- Daniel Berg Saroori, projektudvikler, Havmøllen 
- Kirsten Rudbeck, erhvervsturismechef Destination Fyn
- Martin Lemvig, adm. direktør, Hotel Eyde


D: Grønne tendenser og markedsføring
Få den nyeste viden om fremtiden for grøn omstilling og de store potentialer for at skabe grønne forretninger og en bæredygtig udvikling. Der er fokus på at gøre abstrakte tendenser til konkret praksis og hvordan vi bruger det i markedsføringen. Nicoline Olesen fra Märkcph giver en kort indflyvning sammen med Claus Nielsen fra Sinatur og Lars Frello fra Clever Coffee. 

14.00 - 14.30 - Forfriskning

14.30 - 15.15 - Indsigt og nye erfaringer
Få indsigt i potentialer og udfordringer forbundet med den grønne omstilling og mød de andre i et styret format.

15.15 - 15.45 - En bundlinje af kærlighed –  om grøn omstilling, motivation og de rette dyder til det 21. århundrede  v/ Mickey Gjerris, bioetiker, forfatter og foredragsholder

15.45 - 16.00 - Perspektiver for erhvervsturismen og den grønne omstilling

16.00 - Tak for nu
 

TID OG STED
25. oktober, Centralværkstedet og Smedien i Aarhus

TILMELDING
Du kan designe dit eget program ved at tilmelde dig forskellige sessions. På den måde er du selv med til at sikre, at du får det du af dagen, som er relevant netop for dig og dine interesser.

Tilmeld dig her.

Der er er begrænset plads, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. 

HVEM KAN DELTAGE?
Dagen henvender sig primært til erhvervet, men er åben for alle der beskæftiger sig med erhvervs- og mødeturisme og som har interesse for eller vil arbejder endnu mere med den bæredygtige omstilling.

ØGET FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED
I de kommende år byder MeetDenmark i samarbejde med andre aktører velkommen til en række af webinarer og netværksmøder, der skal inspirere til handling og bæredygtig omstilling i erhvervs- og mødeturismen.

Bliv en del af netværket ved at sende en mail til asha@woco.dk med teksten: “Ja tak til nyhedsbrev".

Har du spørgsmål, så kontakt