site logo
Seminar_webbanner

Gratis seminar: Værdiskabelse ved events og eventgæstens oplevelse under COVID-19

Dette seminar er det første i en serie af fire seminarer, der har til formål at dele relevant viden fra event- og oplevelsesindustrien og skabe et tættere netværk blandt branchens aktører for at komme styrket igennem et hårdt år med COVID-19.

På det første seminar den 24. februar satte vi fokus på eventgæstens oplevelse under COVID-19 og den værdi, der bliver skabt for eventgæster, stakeholdere og samfundet ved afholdelse af events.

Lektor ved Institut for Turisme og Kulturel Innovation hos Aalborg University, Carina Ren, præsenterede den seneste viden om betydningen af afholdelse af events. I lyset af COVID-19 er mange events blevet afviklet virtuelt eller helt aflyst, hvilket har resulteret i store sociale og økonomiske tab. Trods dette, har en yderst kreativ branche udviklet innovative praktiske, digitale og hybrid løsninger, der skubber gæstens behov og oplevelse i fokus.

Katja Lohmann, Head of Customer Experience i Tivoli, præsenterede hvordan Tivoli praktisk har arbejdet med at skabe gode gæsteoplevelser under de gældende COVID-19 restriktioner, og Bo Jensen, Direktør fra Badminton Danmark, gik i dybden med de udfordringer, der opstod ved afvikling af Denmark Open i Oktober 2020.

I den sidste del af seminaret indgik Carina Ren, Katja Lohman og Bo Jensen i en modereret paneldebat og svarede på nogle af de spørgsmål og dilemmaer, der det seneste år er opstået ved håndtering af gæster til events og i oplevelses-industrien under COVID-19. Vært og moderator var Morten Corne Sejersbøl, journalist og Direktør fra Geelmuyden Kiese.

Næste seminar afholdes den 18. marts.

Få mere information om fremtidige seminarer ved at sende en mail til thn@woco.dk.