Gå til indhold
MOSAIK - small header logo
MOSAIK - content header 03

Guide: Planlæg jeres indhold på sociale medier

Foto: MOSAIK

En god og nem måde at holde et kontinuerligt flow på jeres sociale medier er gennem faste, redaktionelle koncepter, så skal I ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, I laver nyt indhold til jeres kanaler. Her får I tips til, hvordan I udvikler og sætter jeres indhold i system.

1. Udvælg strategiske historier

Start med at udvælge hvilke strategiske historier, der er relevante for jeres brand, kernefortælling og identitet. De strategiske historier skal danne ramme for det indhold, I planlægger på jeres sociale medier. 

Sørg for, at der er en rød tråd i de historier, som I vil fortælle. Det gør I ved, at jeres redaktionelle koncepter har en relevans og tilknytning til jeres brand, kernefortælling og identitet.

Involver og inviter kollegaer til at byde ind, og start evt. med at lave en indholdsstrategi og et årshjul for jeres indhold på de sociale medier.

Tag f.eks. udgangspunkt i jeres institutions eller attraktionens omgivelser, bygninger, nuværende udstillinger, arkiver, ”backstage” eller specifikke temaer.

Sørg for, at der er en rød tråd i de historier, som I vil fortælle. Det gør I ved, at jeres redaktionelle koncepter har en relevans og tilknytning til jeres brand, kernefortælling og identitet.

Trapholt, der er et museum for moderne kunst og design omgivet af smuk natur ud til Kolding Fjord, har blandt andet udvalgt syv strategiske historier til deres indhold på Instagram. Trapholt var en del af udviklingsprojektet Tourism+Culture Lab.

Læs mere om Tourism Culture Lab her

Et eksempel på museets indholdsplan:

Mandag: Omgivelser / arkitektur

Tirsdag: #trapholttreasures (ikke-udstillede samlinger)

Onsdag: Anbefalinger fra ansatte / udstilling

Torsdag: #throwbackthursday

Fredag: Arne Jacobsens sommerhus

 

2. Lav en ugeplan

Når I har udvalgt jeres strategiske historier, kan I lave en ugentlig plan for indholdet, hvor I tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

  1. Hvilken strategisk historie er der tale om?
  2. Hvad skal opslaget handle om?
  3. Hvornår skal det postes?
  4. Hvem har ansvaret for indhold og upload?
  5. Hvilke hashtags og geotags bruger I?

Sørg for at lægge en plan for hver uge, og følg den konsekvent, så I undgår perioder, hvor der ikke er nogen opslag. Lange perioder uden opslag eller aktivitet kan svække jeres position i forhold til algoritmernes udvælgelse af indhold. Dermed vil jeres indhold nå ud til færre brugere. I risikerer desuden at miste forbindelsen og dermed relationen til jeres følgere og potentielle besøgende.

I kan med fordel udarbejde en indholdsstrategi og et årshjul over jeres aktiviteter for en øget og mere styret planlægning af jeres indhold på de sociale medier.

Læs også

MOSAIK - content header 03
Guide: Sådan går I fra strategi til indhold
MOSAIK - content header 03
Guide: Hvem er din målgruppe?
MOSAIK - content header 03
Guide: Skab en god dialog med jeres følgere
MOSAIK - content header 01
Guide: Seks principper for god dataetik

Get Social: