Wonderful Copenhagen
Villa Copenhagen

Lad os mødes på ny i København

ÅBENT HUS d. 17. - 21. maj 2021

Wonderful Copenhagen starter en ny salgsorienteret kampagne rettet mod det danske mødemarked. ’Lad os mødes på ny i København’ er budskabet for kampagnen, der skal kommunikere at København er klar til at afholde møder i trygge rammer med nye tiltag tilpasset den nye virkelighed. Kampagnen vil kulminere i en ÅBENT HUS uge, hvor vi inviterer alle hoteller- og mødesteder i byen, til at åbne dørene op og invitere møde- og eventbookere indenfor til en inspirationsrig rundvisning. 

Markedsføring af ÅBENT HUS

For at sikre en koordineret indsats for markedsføringen af ÅBENT HUS eventet, henstiller vi til, at alle indsatser først starter tidligst i uge 16. Dette gælder både initiativer igangsat af Wonderful Copenhagen og alle deltagende virksomheder. 

INVITATION AF MØDEBOOKERE

Wonderful Copenhagen udsender en officiel invitation via både Kursuslex & Danske Konferencecentre's databaser af danske møde- og eventplanlæggere. Vi forventer også, at alle deltagende virksomheder samtidig tager ejerskab for ÅBENT HUS eventet, og benytter lejligheden til at selv at aktivere egne kundedatabaser. Vi har lavet et eksempel på en invitation I kan benytte og toolbox'en finder I lige her.

ANNONCERING

Wonderful Copenhagen igangsætter fra uge 16 og frem mod uge 20 en landsdækkende kampagne under budskabet ”Lad os mødes på ny i København”. Kampagnens formål er at få danske virksomheder til at booke møder igen med afsæt i ÅBENT HUS eventet. Udover indrykninger i dagblade og erhvervsmedier dækker kampagnen desuden SoMe annoncering samt et pressespor

Kampagne Kickstart

Den 8. april 2021 kl. 13-14, inviterer vi alle deltagende virksomheder til et fælles Kampagne Kickstart Call, hvor vi vil fortælle lidt mere om ÅBENT HUS og alle kampagnens elementer. Lad os sammen kickstarte det nationale mødemarked og give kampagnen luft under vingerne i fællesskab. Alle registrerede modtager automatisk en indkaldelse hertil. 

Tips til et kreativt ÅBENT HUS event hos jer

Ved deltagelse i ÅBENT HUS eventet forventes det, at man som virksomhed, gør lidt ekstra ud af det. Vælg et engagerende element, noget der overrasker, brug sanserne og opfindsomheden. Vi ved, at mange er presset på ressourcerne, men vi håber, at I vil være kreative og bruge denne anledning til at bringe frisk energi og lidt sjov idéudvikling ind i jeres teams.

#NEW NORMAL

Vis at I har styr på coronareglerne, men fokuser på det man gerne må - og ikke det man ikke må. Det er indbegrebet af New Normal. Hav et engagerende element, som f.eks. en corona quiz eller udlever et corona-kit eller forkæl med en coronavenlig madoplevelse. 

#RELATIONS

Brug teknologien. Vis hvordan det fungerer hos jer og hvordan I kan bruge teknologien til at skabe relationer på tværs af skærme. F.eks. hybrid format. Arranger en online happy hour og skål med deltagerne på skærmen.

#OUTDOOR

Naturen er in, så bring den i spil. Vis walk'n talk ruter eller inddrag omkringliggende aktiviteter. Team up med en ekstern partner, der kreativt kan bringe naturen indenfor døren og lav nogle alternative møde set-ups, hvor sanserne kan komme i spil. 

#SUSTAINABLE

Papir er for længst yt. Vis hvordan man bruger en app eller anden online løsning. Bæredygtige blomster trender og giv gæsterne en bæredygtig goodiebag. Sørg for frisk luft og sæt gang i blodcirkulationen og hvad med en bæredygtig aktivitet?

Relevant information

Svar: Nej, det koster ikke noget at deltage eller registrere sig til i ÅBENT HUS. Det kræver kun, det I stiller op med til selve ÅBENT HUS eventet af ressourcer, opsætning, forplejning eller lign.  

Svar: Nej, det helt op til jer, hvilke dage og tidsrum I ønsker at byde møde- og eventbookere indenfor. Vi har valgt at kommunikere at det drejer sig om en hel uge, for at tilgodese de potentielle bookinger de forskellige venues og hoteller allerede har i bogen eller delvist hjemsendte medarbejdere, så alle har en chance for at være med.  

Svar: I skal registrere jeres deltagelse senest den 9. april, hvis I vil fremgå på kampagnesitet, som deltagende virksomhed i ÅBENT HUS ugen, da Wonderful Copenhagen igangsætter mediekampagnen i uge 16.  

Svar: Wonderful Copenhagen kan ikke garantere et specifikt antal rundvisninger. Wonderful Copenhagens rolle i denne sammenhæng, er at lancere en større mediekampagne omkring ’Lad os mødes på ny i København’ og herigennem markedsføre ÅBENT HUS eventet overfor møde-og eventbookere. På selve kampagnesitet, er det op til den enkelte møde- og eventbooker at sende forespørgsel på en rundvisning blandt de tilmeldte virksomheder.  

Svar: Vi opfordrer til, at man som virksomhed også selv tager ejerskab for ÅBENT HUS eventet, og aktiverer egne kundedatabaser, SoMe kanaler mm. for at synliggøre både kampagnens budskab og ÅBENT HUS eventet. Brug anledningen til at fortælle om, hvad man kan opleve hos jer i ÅBENT HUS ugen. I kampagnens toolbox, kan I finde relevant materiale til formålet.  

Det med småt.

Vi forventer, at alle deltagende virksomheder, overholder alle gældende COVID 19 retningslinjer samt holder sig opdateret om ændrede, nye eller skærpende restriktioner med professionelt tilpassede tiltag. Alligevel vil vi også tage forbehold for, at datoen for arrangementet kan blive rykket.